Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Apollo 15

Apollo 15 var den niende bemandede mission i Apollo-programmet og den fjerde månelanding. Det var den første J-klasse mission, og for første gang blev der medbragt en månebil.

Table of contents
1 Højdepunkter
2 Missionen i tal
3 Besætning
4 Kaldenavne
5 Efterskrift
6 Eksterne henvisninger

Højdepunkter

De første månelandingsfartøjer havde primært fokuseret på selve det at lande på Månen, og der havde ikke været meget plads til videnskabeligt udstyr. Det blev der rettet op på med den nye type månelandingsfartøj.

Landingsstedet var mere kuperet end tidligere, et lille plateau afgrænset på den ene side af Hadley-rillen og omgivet af bjerge.

Det forbedrede landingsfartøj muliggjorde et længere ophold på overfladen, og månebilen gav mulighed for at dække et større område. Der var også mulighed for at bringe en større last af måneprøver med tilbage til Jorden. På den anden månevandring blev der ved foden af Apenninerbjergene fundet den såkaldte Genesis Rock (Skabelsesstenen), der med en alder på 4 milliarder år var den ældste fundne månesten.

Fra kredsløbet om Månen blev der også foretaget observationer, idet en sektion i servicemodulet var blevet fyldt med videnskabelige instrumenter. En filmbeholder, med detaljerede billeder af måneoverfladen, blev hentet ind i kommandosektionen af Alfred Worden under en 39 minutter og 7 sekunder lang rumvandring på vej tilbage mod Jorden.

Missionen i tal

  • Affyring: 26. juli 1971 kl.13:34:00 UTC
    Kennedy Space Center
    LC 39A
  • Månelanding: 30. juli 1971 kl.22:16:29 UTC
    26° 7' 55.99" N - 3° 38' 1.90" Ø, Hadley-rillen
  • Månevandringer:
    • første: 6 timer 32 minutter 42 sekunder
    • anden: 7 timer 12 minutter 14 sekunder
    • tredje: 4 timer 49 minutter 50 sekunder
    • i alt: 18 timer 34 minutter 46 sekunder
  • Tid på Månen: 66 timer 54 minutter 53,9 sekunder
  • Indsamlet månemateriale: 77,31 kg
  • Landing: 7. august, 1971
    20:45:53 UTC
    26° 7' N - 158° 8' V
  • Varighed: 295 timer 11 minutter 53 sekunder
  • Antal månekredsløb: 74
  • Tid i månekredsløb: 145 timer 12 minutter 41.68 sekunder
  • Masse: Kommandomodul 30.370 kg; Månelandingsfartøj 16.430 kg

Besætning

  • David Scott, chefpilot
  • Alfred Worden, kommandomodulpilot
  • James Irwin, pilot på månelandingsfartøjet

Kaldenavne

Kommandomodul: Endeavor
Månelandingsfartøj: Falcon

Efterskrift

Kommandomodulet er udstillet på Wright-Patterson Air Force Base, Dayton, Ohio og månelandingsfartøjet styrtede ned på Månen den 3. august, 1971 på 26,36 N, 0,25 Ø.


Eksterne henvisninger

Fulgte efter :
Apollo 14
Apollo-programmet Fulgt af :
Apollo 16



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.