Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
AntikvariatEt antikvariat eller en antikvarboghandel er den gren af boghandelen, som beskæftiger sig med køb og salg af gamle og sjældne bøger, af gamle kunstblade, manuskripter, autografer, hele biblioteker og brugte bøger, hvis værdi retter sig efter udgavernes sjældenhed, efter den tilstand bøgerne er i og undertiden efter indbindingens art.Det videnskabelige antikvariat nyder med rette megen anseelse; lederen af et sådant må til bunds være inde i den gamle litteratur og i øvrigt være ikke så lidt af en videnskabsmand. Antikvarboghandlernes salgsmidler er i første række bogkataloger, i anden række bogauktioner, ved hvilke ofte hele bogsamlinger bliver solgt. I vore dage taler man også om »kunst-antikvariater«. Køb af restoplag og disses udstykning drages nu også ind under antikvarboghandelen, men hører dog kun i uegentlig frstand under denne virksomhed. Les bouquinistes er en egen slags antikvarboghandlere, der i Paris (langs Seinekajerne) har udstillet deres bogkasser, i hvilke man kan finde sjældne og interessante ting.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |