Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
AlefDette begreb findes i de ældste civilisationer, men også i den mest avancerede matematik. Argentineren Jorge Luis Borges gjorde det til temaet for én af sine bedste og mest forbavsende noveller, som simpelthen hedder Alef.
Ordet er også navnet på det første bogstav i de semitiske alfabeter, og det er derfra blevet det første i visse hellige sprog. I kabalaen henviser det til en-soph, centrum for total viden, som er det punkt, hvor sindet kan opfatte helheden af alle fænomener, deres årsager og deres betydning. Punktet bag evigheden er det yderste punkt, som nævnes i det 2. surrealistiske manifest, det er Teilhard de Chardins Omega-punkt, og det er opfyldelsen af alkymisternes store arbejde. Borges udnyttede kabalistiske og alkymistiske kilder så vel som muslimske legender. Tanken er: det, der ligger bagved grænsen. De vigtigste og mest bemærkelsesværdige resultater på dette område blev opnået af matematikeren Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor. Han viser, at der er flere end et uendeligt antal af punkter i et udsnit, nemlig antallet alef, som er lig med alle sine elementer, hvor hvert element er lig med helheden. Tallet alef ganget med et vilkårligt tal vil altid blive alef. Der er ikke tilstrækkeligt mange genstande i universet til, at man ville nå antallet alef, hvis man talte dem. På den måde evner den menneskelige forstand at række ud over universets grænser og danne begreber, som universet ikke kan opfylde. Dette er ideen om et transfinit punkt, hvorfra man kan opleve hele universet, Guds sted, så at sige.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |