Albert Speer

Som ganske ung arkitektstuderende blev han stærkt påvirket af en tale, som Hitler holdt i Berlinerpalast og meldte sig ind i partiet NSDAP.

Kort tid senere var han med i Hitlers inderkreds og fik overdraget betydningsfulde arkitektopgaver, som han løste til Hitlers fulde tilfredshed.

Senere - under krigen - blev han rustningsminister og kendt for at få den tyske industriproduktion til at køre i allerhøjeste gear.

I krigens sidste timer vovede han at gå imod Hitlers ønske om totalødelæggelse (Nerobefehl) og undlod at sprænge vigtige industrianlæg og transportsystemer i stykker.

Efter krigsafslutningen blev han sammen med andre nazistiske topledere anklaget for krigsforbrydelser i Nürnbergprocessen. Som en af de få erkendte han sin skyld og ansvar og fik 20 års fængsel, som han afsonede i Spandau-fængslet.

Her skrev han sine dagbøger, som giver et rimeligt realistisk indtryk af det tredje riges inderkreds, selvom der ikke gives svar på, hvordan det kunne ske, at en enkelt person som Hitler kunne få en så afgørende betydning for sin samtid.

Den nyeste forskning stiller dog et stort spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af Speers erindringer. Det viser sig, at han var langt bedre orienteret om koncentrationslejre og holocaust, end han har givet udtryk for, og han var medskyldig i tusinder at tvangsarbejderes død.

Litteratur

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.