Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Admiral (søofficer)Admiral, søofficersgrad i det danske søværn, i dag anvendes graderne admiral, viceadmiral, kontreadmiral og flotilleadmiral.
Ordet admiral stammer fra det arabiske amir al-bahr, "havets behersker", men gik efterhånden over til at betegne en anfører for en flådestyrke, i Middelhavsmarinerne fra slutningen af middelalderen, i Danmark fra begyndelsen af 16. århundrede. Admiralsklassen inddeltes senere i forskellige grader. I Danmark kaldtes den øverste admiral indtil 1683 Rigsadmiral; under ham stod en Rigsviceadmiral. Efter den tid benævnedes flådens øverste befalingsmænd: general-admiral, general-admiralløjtnant, admiral, viceadmiral og schoutbynacht (fra 1771 kontreadmiral). De to første betegnelser er senere blevet ophævet og flotilleadmiralen er kommet til som laveste admiral. Er det en søværnsofficer, som er forsvarschef, har han altid rang af Admiral.
I fiskerflåderne i Nordsøen benævntes undertiden særlig erfarne førere af fiskerfartøjer admiral, hvorved der i deres virksomhed tillagdes dem en vis myndighed over førerne af samme fiskeriselskab.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |