AbsintAbsint er en stærk, grøn likør, der i sin tid blev forbudt i mange lande. Den bliver fremstillet ved at lade Have-Malurt (Artemisia absinthium), fennikel og anis trække i stærk alkohol. Resultatet destilleres, hvorefter destillatet tilsættes Romersk Malurt (Artemisia pontica) og isop, som giver den færdige absint en grøn farve; deraf drikkens kælenavn, 'den grønne fe'. Dette afsluttende trin kan eventuelt udelades, man får da en 'absinthe blanche', som er helt klar. Den færdige absint holder typisk mellem 50 og 75 pct.En simplere fremstillingsmetode består i at blande alkohol med essentielle olier fra de nævnte urter; denne metode giver dog et resultat af ringere kvalitet. Problemet var, at Malurt - foruden de ønskede smagsstoffer - også indeholder nervegiften thujon, som man mente gav kronisk hjerneskade ved langvarig brug. Det har dog vist sig, at det meste af malurtens indhold af thujon forsvinder ved fremstillingsprocessen, og så længe det færdige produkt maksimalt indeholder 10 mg. thujon pr. liter, er det fuldt lovligt efter EU's fælles regler. Denne grænse ville også gamle dages absint kunne leve op til. Nu om dage er der ikke noget reelt forbud i ret mange lande ud over USA; i Frankrig kan man f.eks. både fremstille og sælge absint, så længe etiketten ikke direkte betegner indholdet som sådant. Fransk absint har i dag derfor forskellige omskrivninger, såsom "Spiritus på udtræk af absint-urter". Thujon påstås ofte at være et hallucinogen; der henvises til en vis kemisk lighed med hampens aktive stof, cannabinol. Denne lighed er dog rent overfladisk, og der er ingen endegyldig dokumentation for, at thujon har nogen hallucinerende virkning. Mange mener, at absintrusen føles anderledes end ved andre former for alkohol, men der er langtfra er tale om nogen voldsom virkning. Absint er ikke en form for narkotika, men først og fremmest en stærk, alkoholisk drik. Maleren Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901) har foreviget de mange absintdrikkende parisere, som fandtes ved "fin-de-siècle", dvs. hen mod århundredskiftet 1899-1900. Det har givet drikken en vis aura af nihilistisk fordærv, som vistnok stadig kan virke tiltrækkende på nogle. Absint blev folkeeje, da cheferne i den franske hær fandt på at give soldaterne dagsrationer af den under Algierkrigen i 1864-71. Det skulle bl.a. forebygge tropesygdomme; da absinten i sin tid blev lanceret, var det især dens medicinske virkninger, man slog på - den første til at bruge den regelmæssigt var efter sigende en fransk læge, Pierre Ordinaire, som under Den franske revolution havde søgt tilflugt i Schweiz.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |