Måling af viskositet
Når man måler viskositet, sker det efter en opdeling af stofferne i to kategorier: de såkaldte newtonske og de ikke-newtonske væsker. Forskellen mellem dem kan bedst illustreres ved at sammenligne to stoffer, som er almindeligt kendte.
En newtonsk væske er f.eks. smøreolie, hvor der er en ligefrem proportion mellem produktets sejhed og den spænding, det kræver at foretage forskydninger i væsken (sml. Newtons forskydningslov). Det gælder for de fleste væsker, som er homogene på samme måde som smøreolie, at de også er newtonske.
En ikke-newtonsk væske er f.eks. sødmælk. Alle er enige om, at den ikke er ensartet, og mens nogle forsøger at øge homogeniteten ved at ryste kartonen, mens ønsker andre at udnytte den, så de kan skumme fløden. Det gælder for mange opslemninger og uhomogene væsker, at de tilhører denne gruppe.
Viskositetsgrupper
Stoffer inddeles efter deres viskositet i tre grupper:
- Stoffer med høj viskositet, så som gummi, polymerer, asfalt, beg og harpiks
- Stoffer med middel viskositet, så som fyringsolie, maling, trykfarver, lakker, smøremidler og fedtstoffer
- Stoffer med lav viskositet,så som petroleum og lette olier
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
