|
|
Vinge
|
| Dette er et stoppested for Minibussens destination Fugle.
|
| Næste stop er {}.
|
| Forrige stop var {}.
|
En vinge er enten en legemsdel på fugle, insekter eller andre mere eller mindre flyvedygtige dyr, eller en del af den ydre udformning af en flyvemaskine - i begge tilfælde med det formål at tilvejebringe den løftekraft som flyvning kræver.
Løftekraft - vingens formål
For at tjene sit formål kræver enhver vinge at blive passeret af en strøm af luft, og denne luftstrøm indenfor et snævert vinkelrum, og indenfor et vist fartinterval. For lidt fart giver for lidt løftekraft, for meget gør enten vingen ineffektiv eller beskadiger den. Og hvis den såkaldte indfaldsvinkel, dvs. vinkel mellem vingens plan og luftstrømmen, overskrider ca. 18 grader, bliver lufstrømmen turbulent - vingen siges at stalle, og i den tilstand leverer den ingen løftekraft.
Faste vinger
Vingerne på fly samt på fugle der praktiserer svæveflyvning leverer løftekraft på to måder:
- Bernoullis princip: Vingen er udformet, så den luft der passerer over vingen skal passere over en længere strækning vingeoverflade, end den luft der passerer neden under vingen. Da begge sider af vingen bevæger sig med samme fart gennem luften, må luften over vingen bevæge sig en kende hurtigere end luften nedenunder. Ifølge Bernoullis princip vil den hurtigere luft over vingen udøve et lavere tryk end luften nedenunder, og nettoresultatet er en opadrettet kraft som er ansvarlig for størstedelen af vingens bæreevne.
- Barn-door effect (engelsk for "ladeports-effekt"): Vingen er anbragt så dens plan ikke flugter direkte med "ejermandens" bevægelsesretning, men er "drejet opad" med en vis vinkel, luftens såkaldte indfaldsvinkel. Den luft der kommer ind lige under vingen vil ramme dennes underside og blive tvunget nedefter. Da luften besidder en vis masse, giver Newtons 3. lov om aktion og reaktion anledning til en løftekraft.
Begge dele giver anledning til luftmodstand. Flyvemaskiner kompenserer for dette ved hjælp af motorkraft, mens svævefly og fugle i glideflugt enten må finde opstigende luft (såkaldte termikker) der kan løfte dem til vejrs, eller "betale" med potentiel energi ved gradvis at tabe højde.
Bevægelige vinger
Fugle og flyvende insekter skaber den fornødne fremdrift ved at bevæge deres vinger sådan at de skaber ikke blot løftekraft, men også fremdrift. Disse gentagne bevægelser kan minde om diverse former for svømning i forskellige tempi, og jo mindre et flyvende dyr er, desto "tættere" og mere "væskeagtig" forekommer luftens aerodynamiske egenskaber for dyret.
Princippet med at bevægelige vinger leverer både op- og fremdrift kan lade sig gøre for fugle og mekaniske modeller i størrelsesordenen et par meter, og er derfor ikke anvendeligt til flyvemaskiner der skal bemandes af mennesker. Det skyldes at vi ikke kan styre vingerne så præcist som et insekt kan.
Se også
Ekstern henvisning
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|