Redaktøren
I 1873 blev han tilknyttet det nystiftede venstreblad Morgenbladet og var det indtil foråret 1877. I januar 1881 blev Hørup udgiver af samme blad sammen med Christen Berg og Edvard Brandes og var i 3 år den egentlige redaktør. Han forstod at skaffe bladet virkeligt fodfæste i hovedstaden, men fjernedes dog derfra ved udgangen af 1883, fordi Berg var misfornøjet med den åndsretning, som kom til orde, og desuden søgte tilnærmelse til det moderate Venstre. Da Berg i november 1884 fik gennemført sammenknytningen mellem denne gruppe og den ene halvdel af den radikale til «det danske Venstre», forblev Hørup fører for den anden halvdel, der nu sædvanlig kaldtes "Europæerne", indtil den sidste sammenslutning af Venstre fandt sted i februar 1886. Også havde han siden maj 1882 været en af sin gruppes delegerede ved samråd med de andre grupper og blev senere medlem af partiets fælles bestyrelse.
I oktober 1884 grundlagde Hørup sammen med Edvard Brandes Politiken, der snart blev et af de mest udbredte og vistnok det mest læste blad i hele landet, og som efterhånden skaffede Venstre en indflydelse i København og købstæderne,
som intet tidligere blad havde formået. Selv hans modstander anerkendte hans arbejde som journalist. Som redaktør måtte han i vinteren 1889-90 udstå en tre måneders fængselsstraf for overtrædelse af presseprovisoriet, men hædredes ved sin løsladelse med rige gaver fra sine meningsfæller. - Han regnes som en af kulturradikalismens grundlæggere.
Rigsdagsmanden
Som rigsdagsmand følte Hørup sig kun tiltrukken af den store politiske kamp og tog ellers kun lidt del i forhandlingerne. Det
egentlige lovgivningsarbejde havde nemlig i hans øjne aldeles underordnet værdi i sammenligning med magtspørgsmålet, og man møder derfor sjælden hans navn i rækkerne på udvalgsordførere (i samlingen 1879-80 dog for de to store love om sparekasser og om vands afledning). Visnepolitikken i årene 1882-86 tiltalte ham særlig, og som finansudvalgets formand 1883-84 hjalp han villigt ordføreren Holstein i at udhale finanslovens behandling. For ham var det hovedopgaven at oparbejde partiet i og uden for rigsdagen og at udbrede de radikale grundsætninger i folket, stolende på, at de ville bære en rig, om end sen, høst. Hørup har derfor langt større betydning som agitator i tale og skrift end som politiker.
- Medlem af folketinget for Københavns Amt 4. kreds (10. marts 1876 - 20. april 1892)
Trafikministeren
Viggo Hørups tid som trafikminister i den første regering efter systemskiftet blev kort. Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med trafikforhold, og nåede ikke at gøre sig gældende på området i de 7 måneder, han var minister, fordi han kort tid efter udnævnelsen blev syg. Som ansvarlig for de kongelige haver gennemførte han åbningen af Kongeporten på hjørnet af Kronprinsessegade og Gothersgade, som fører ind i Kongens Have, i august 1901. Hans statue blev i 1908 placeret i denne ende af Kongens Have.
Familie
Viggo Hørup ægtede 18. juli 1868 lærerinde Emma Augusta Holmsted (3. august 1836 - 22. september 1923), datter af kaptajn Jonas Ferdinand Holmsted (1811-1866) og Amalie Drachmann.
Han døde 15. februar 1902. Da han stadig var minister for offentlige arbejder (trafikminister). Viggo Hørup ligger begravet på Gentofte Kirkegård sammen med sin kone og to børn - Svend Hørup (1870-1895) og Emma A. Hørup (1871-1953)
Eksterne henvisninger
Kilde
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.