Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Viggo Hørup

Viggo Lauritz Bentheim Hørup (22. maj 1841 - 15. februar 1902) dansk jurist, politiker, redaktør og minister. Født i 1841 i Torpmagle ved Frederiksværk, hvor hans far, Frederik Bendtsen Hørup (f. 1811), var skolelærer (1838-88). Gennem sin mor, Emilie Julie f. Drachmann (f. 1806) er han fætter til Holger Drachmann.

Hørup blev student i 1861 fra Metropolitanskolen og 1867 uddannet jurist. Han stillede op til folketinget i 1872, i sin hjemegn Frederiksborg Amt, men blev ikke valgt. Derimod lykkedes det ham i februar 1876 at blive valgt, denne gang for Københavns Amts 4. Kreds (Køge). Hørup tabte først sit folketingsmandat i 1892 til den moderate venstremand højesteretssagfører P.A. Alberti. Hørup havde kun været folketingsmand ét år da hans parti i februar 1877 udpegede ham til anklager i rigsretssagerne imod de nationalliberale tidligere ministre Hall og Krieger. En opgave han klarede godt, trods sin korte erfaring som sagfører.

Han var medstifter af og formand for "Onsdagsforeningen", det første forsøg på at samle den ringe opposition i hovedstaden. Da Venstre i foråret 1878 deltes, sluttede Hørup sig uden betænkning til den radikale gruppe og var næst efter Christen Berg dens leder. I 1894, bliver Viggo Hørup medlem af Venstrereformpartiet.

Table of contents
1 Politikeren
2 Redaktøren
3 Rigsdagsmanden
4 Trafikministeren
5 Familie
6 Eksterne henvisninger
7 Kilde

Politikeren

I oktober 1878 blev han medlem af finansudvalget og genvalgtes hertil, så længe han sad i rigsdagen; end videre var han i samlingen 1879 (februar-juni) tingets 2. viceformand og valgtes samme år til statsrevisor (genvalgt indtil 1892). Medens Hørup i de første år af sit rigsdagsliv holdt sig temmelig tilbage, vakte han fra samlingen 1878-79 stor opmærksomhed som en ypperlig og ejendommelig taler, klar og skarp i sin tanke, rig på slående billeder og vittige vendinger, bitter og hensynsløs spydig imod modstanderne. Med megen styrke hævdede han den radikale læresætning om folketingets ubetingede overvægt i det offentlige liv som en naturlig følge af det konstitutionelle system og særlig af vor grundlov. På et folkemøde i eksercerhuset 30. december 1878 gav han sin påstand udtryk i de bekendte ord, at "Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved Siden af sig", og har ved denne udæskende form utvivlsomt skadet venstres sag og givet modstanderne et godt våaben i hænde, ligesom senere hans hånlige udfald imod forsvarssagen ("den døde Torsk") og dens talsmænd ("omvandrende Lirekasser") sikkerlig netop have fremmet denne sag og hidset dens tilhængere til handling.

Redaktøren

I 1873 blev han tilknyttet det nystiftede venstreblad Morgenbladet og var det indtil foråret 1877. I januar 1881 blev Hørup udgiver af samme blad sammen med Christen Berg og Edvard Brandes og var i 3 år den egentlige redaktør. Han forstod at skaffe bladet virkeligt fodfæste i hovedstaden, men fjernedes dog derfra ved udgangen af 1883, fordi Berg var misfornøjet med den åndsretning, som kom til orde, og desuden søgte tilnærmelse til det moderate Venstre. Da Berg i november 1884 fik gennemført sammenknytningen mellem denne gruppe og den ene halvdel af den radikale til «det danske Venstre», forblev Hørup fører for den anden halvdel, der nu sædvanlig kaldtes "Europæerne", indtil den sidste sammenslutning af Venstre fandt sted i februar 1886. Også havde han siden maj 1882 været en af sin gruppes delegerede ved samråd med de andre grupper og blev senere medlem af partiets fælles bestyrelse.

I oktober 1884 grundlagde Hørup sammen med Edvard Brandes Politiken, der snart blev et af de mest udbredte og vistnok det mest læste blad i hele landet, og som efterhånden skaffede Venstre en indflydelse i København og købstæderne, som intet tidligere blad havde formået. Selv hans modstander anerkendte hans arbejde som journalist. Som redaktør måtte han i vinteren 1889-90 udstå en tre måneders fængselsstraf for overtrædelse af presseprovisoriet, men hædredes ved sin løsladelse med rige gaver fra sine meningsfæller. - Han regnes som en af kulturradikalismens grundlæggere.

Rigsdagsmanden

Som rigsdagsmand følte Hørup sig kun tiltrukken af den store politiske kamp og tog ellers kun lidt del i forhandlingerne. Det egentlige lovgivningsarbejde havde nemlig i hans øjne aldeles underordnet værdi i sammenligning med magtspørgsmålet, og man møder derfor sjælden hans navn i rækkerne på udvalgsordførere (i samlingen 1879-80 dog for de to store love om sparekasser og om vands afledning). Visnepolitikken i årene 1882-86 tiltalte ham særlig, og som finansudvalgets formand 1883-84 hjalp han villigt ordføreren Holstein i at udhale finanslovens behandling. For ham var det hovedopgaven at oparbejde partiet i og uden for rigsdagen og at udbrede de radikale grundsætninger i folket, stolende på, at de ville bære en rig, om end sen, høst. Hørup har derfor langt større betydning som agitator i tale og skrift end som politiker.

  • Medlem af folketinget for Københavns Amt 4. kreds (10. marts 1876 - 20. april 1892)

Trafikministeren

Viggo Hørups tid som trafikminister i den første regering efter systemskiftet blev kort. Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med trafikforhold, og nåede ikke at gøre sig gældende på området i de 7 måneder, han var minister, fordi han kort tid efter udnævnelsen blev syg. Som ansvarlig for de kongelige haver gennemførte han åbningen af Kongeporten på hjørnet af Kronprinsessegade og Gothersgade, som fører ind i Kongens Have, i august 1901. Hans statue blev i 1908 placeret i denne ende af Kongens Have.

Familie

Viggo Hørup ægtede 18. juli 1868 lærerinde Emma Augusta Holmsted (3. august 1836 - 22. september 1923), datter af kaptajn Jonas Ferdinand Holmsted (1811-1866) og Amalie Drachmann.

Han døde 15. februar 1902. Da han stadig var minister for offentlige arbejder (trafikminister). Viggo Hørup ligger begravet på Gentofte Kirkegård sammen med sin kone og to børn - Svend Hørup (1870-1895) og Emma A. Hørup (1871-1953)

Eksterne henvisninger

Kilde



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: