Valdemar 2. Sejr

Valdemar 2. Sejr, søn af Valdemar 1. den Store, dansk konge fra 1202-1241. Han efterfølger sin broder, Knud, der dør barnløs. I 1188 bliver han hertug af Slesvig. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, videreføres under Knud og nu også under Valdemar Sejr. Først erobrer han Holsten, siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg.

Og den 15. juni 1219 kommer Estland under dansk overherredømme. Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk korstog som hjælp i Palæstina, men kongen ville hellere færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland og dér hjælpe Sværdridderne (senere indlemmet i Den Tyske Orden) med at fastholde det kristne bispededømme her.

Med i korstoget er også johanniteree, som siden omkring 1130 har haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, som opdeler den røde dug i fire kvadratiske felter. Dannebrog har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskriver omkring år 1500 det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne vil tabe slaget ved Lyndanise (i dag Tallinn) den 15. juni 1219. Den gamle ærkebiskop, Anders Sunesen knæler i bøn på en bakketop. Når han rækker armene mod himmelen, rykker danskerne frem, når armene synker ned på grund af træthed viger de tilbage. Hjælpere springer til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sender Gud hjælp. Tegnet er et rødt flag med et hvidt kors, som falder ned fra himlen. Dette ansporer danskerne yderligere, og de vinder en stor sejr. Kong Valdemar kundgør, at dette korsbanner, som gav danskerne sejren, herefter skal være det danske rigsbanner.

Under en jagttur til Lyø i 1223 tages Valdemar Sejr sammen med sønnen Valdemar til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet "Sorte Henrik". Greven afværgede de efterfølgende angreb, og i 1225 løskøbes Valdemar for 45.000 mark. Penge som han havde lånt af Henrik. Desuden skal alle erobrede områder i Nordtyskland gives tilbage. Endelig må kongen sværge at afstå fra hævn. Alt håb om generobring af områderne brister efter nederlaget ved Bornhøved i 1227, hvorefter Valdemar går i gang med rigets indre opbygning. Kort før sin død stadfæster han Jyske Lov.

På grund af disse mange erobringstogter får han tilnavnet "Sejr". Alle erobrede områder undtagen Estland går imidlertid tabt igen allerede i hans egen tid. Problemet er, at det ikke er muligt at befolke de erobrede områder, og i stedet bosætter tyskere sig i de erobrede områder. Som sin far søger Valdemar Sejr at sikre den kongelige arvefølge ved at få kronet sin ældste søn til medkonge, og de andre sønner får hver et landområde i arveligt len. Dette medfører en svækkelse af kongemagten og indeholder kimen til den tronkamp, som sønnerne udkæmper efter hans død. I 1205 gifter Valdemar Sejr sig med Dagmar, datter af Ottokar 1 af Böhmen (Tjekkiet), tilsyneladende elsket af befolkningen. Hun dør i 1212 og hviler som bekendt udi Ringsted. På sit dødsleje skal hun efter overleveringen (folkevisen) have forsøgt at overtale Valdemar Sejr til at ægte Karl af Rises datter, Liden Kirsten, og ikke den "beske blomme", Bengerd (som hun kaldes i folkevisen). I 1214 gifter Valdemar Sejr sig alligevel med Berengaria, som er datter af kong Sancho I af Portugal. Hun bliver moder til Erik, Abel og Christoffer.

Efterfulgte:	{}	Efterfulgtes af:
Knud 6		{}

Kilder/henvisninger

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.