Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Table of contents
1 Ultraviolet lys bølgelængder
2 Anvendelser/virkninger
3 Kilder/referencer
4 Se også

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
  • UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
  • UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
  • UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).

Herudover opdeles UV-lys i:
  • nær UV, NUV (380–200 nm).
  • ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.

UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.

Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.

Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV lys. Dette formodes anvendt til at kunne finde blomster og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.

UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter, derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden, for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.

En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.

Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. (kilde sundhedsguiden.dk).

Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.

"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

Se også

  • Sollys
  • Solbruning
  • Lysstofrør
  • Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
  • Ozonlag

Elektromagnetiske bølger udgøres af kvantemekaniske fotoner, der primært bliver karakteriseret efter deres frekvens og evt. deres bølgelængde i vakuum. Her er referencer til de forskellige artikler, som omhandler de forskellige frekvensintervaller:
Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser):
ELF | VF | VLF | LF | MF | HF | VHF | UHF | SHF | EHF | IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synligt lys | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ
Primært radiobølger (frekvensbånd) - en del af det elektromagnetiske spektrum:
ELF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF
Relaterede emner:
Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solcelle | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: