Tycho Brahe

Tycho Brahe
Født	14. December 1546 (Knudstrup)
Død	24. Oktober 1601 (Prag, Böhmen)
Far	Otte Brahe
Mor	Beate Bille

Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone (Landskrona) i det danske Skåne.

Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var at han indså at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den største opnåelige nøjagtighed. Dette program lykkedes det ham at gennemføre på sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen (Ven) i Øresund. Indtil da have man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting.

At Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå at det var et-eller-andet i jordens atmosfære. Brahe beviste ved nøjagtige målinger at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi at stjernen i 1572 var en supernova).

Han fastslog også at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment at de måtte være noget i jordens atmosfære.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at solen måtte gå i en bane om jorden, da han ellers ville kunne måle at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de være uhyre langt væk for at han ikke kunne måle det. Han kunne måle et kvart lysår og den nærmeste stjerne er fire lysår væk. I flere generationer kæmpede videnskabsfolk med at bevise at Tycho Brahe havde uret, først i 1828 lykkedes det. I mellemtiden havde man opfundet mikroskopet, oprindeligt til at afprøve kikkertlinser. Og grundlagt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Tycho Brahe var også hof-astrolog og beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går en imod. Desuden regnede han sig frem til at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.

De uheldige dage er:

• Januar: 1, 2, 4, 6, 11, 12 og 20.
• Februar: 11, 17 og 18.
• Marts: 1, 4, 14 og 15.
• April: 10, 17 og 18.
• Maj: 7 og 18.
• Juni: 6.
• Juli: 17 og 21.
• August: 20 og 21.
• September: 10 og 18.
• Oktober: 6.
• November: 6 og 18.
• December: 6, 11 og 18.

Det var ikke kun astronomi der optog Tycho. Sammen med sin morbror Steen Bille byggede han f. eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og havde sit eget bogtrykkeri.

Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.

Henvisninger

• "Tyge Brahe" i Dansk biografisk Lexikon, 1888
• "Tyge Brahe" i Salmonsens konversationsleksikon, 1915
• "Tyge Brahe" i Fr. Winkel Horn, Den danske Literaturs Historie, 1881
• "Tyge Brahe" i P. Hansen, Illustreret dansk Litteraturhistorie, 1902
• Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad, 1994) 327 sider, ISBN 87-12-02272-1

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.