Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Trætjære

Trætjære (også kaldet finsk tjære) fremstilles af ved, fortrinsvis fra fyrretræ, men også birk, bøg og ask kan bruges. I Sydeuropa anvender man ved fra oliven- eller johannesbrød-træer. Fyrrestubtjære ("fyrreskryner") regnes dog for at være bedst, og helst "dalbrændt", dvs. brændt i mile.

Trætjære fremstilles ved en art "destillation" af veddet, ligesom ved fremstilling af trækul, og trætjære er netop ofte et biprodukt fra trækulsfremstillingen. Trætjære kan altså fremstilles i mile, men den kan også laves i ovne af støbejern; begge steder opvarmes træet til "forkulning", og under opvarmningen uddrives tjæren sammen med mange andre stoffer. Da trætjære fremstilles ud fra forskellige råstoffer og ved flere forskellige processer, er den et meget forskelligartet naturprodukt, hvor sammensætning og farve kan variere, selv fra samme leverandør.

Trætjære er afgjort ikke "miljøvenligt", "ugiftigt" eller "uden opløsningsmidler", for produktet indeholder alle træernes egne forsvarsstoffer (især fenoler og terpener) mod angreb fra svampe og dyr, i tjæren dog i koncentreret form. En typisk trætjære indeholder en lang række, biologisk meget aktive, kræftfremkaldende og hudirriterende stoffer. Det er ikke uden grund, at trætjære er god til træbeskyttelse, men den skal bruges med varsomhed. Trætjære bør især ikke bruges inden døre, da den lugter meget kraftigt og er giftig.

Trætjære leveres i forskellige kvaliteter, fra den helt lyse tjære til den sorte, tykke tjære. Beg er en "inddampning" af tjære, hvori der findes mange trækulspartikler. Trætjære har en meget god indtrængningsevne i træ, især i ru savskårne overflader, men noget vanskeligere gennem høvlede overflader. Opvarmning (i vandbad, endelig ikke over åben ild) til ca. 50 grader forbedrer indtrængningen og påføringen væsentligt. Trætjære tørrer meget langsomt, og kan blive klæbende ved påvirkning af regn og fugtig luft. Trætjære kan være vanskelig at arbejde med, for dels er den tung at stryge ud, hvis den ikke er opvarmet, og dels har den en tendens til at løbe og dryppe selv et stykke tid efter påføring.

Trætjære kan blandes med rå eller kogt linolie. Rå linolie giver god indtrængning og gør tjæren mere strygbar. Kogt linolie giver en art "malingsfilm" og hurtigere tørring. Trætjære skal ikke fortyndes med terpentin, men med sprit.

En almindelig trætjære af fyrretræ har mal-koder fra 00-5 til 3-5.

Historisk har trætjære været brugt til vedligeholdelse af træbygninger (se de norske stavkirker), ved skibsbygning og ved behandling af sejl og takkelage. Produktet var meget efterspurgt allerede fra Vikingetiden og Middelalderen, og det var én af de varer, der dannede basis for handelen tværs over Østersøen og gennem de danske bælter.

Se også

Ekstern henvisning



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: