|
Teori (Videnskab)
En teori i videnskabelig forstand adskiller sig væsentligt fra brugen af teori i almindelig sprogbrug. Hvor der i almindeligt dagligsprog ofte er tale om et gæt eller en hypotese, er en videnskabelig teori langt bedre funderet. Her er en teori et veletableret paradigme, der forklarer de fleste eller alle observationer. Tillige opstiller den en række forudsigelser der kan efterprøves. En videnskabelig teori kan derimod ikke bevises, da man hele tiden får ny og forbedret viden. Derfor er en videnskabelig teori kun brugbar så længe den ikke er blevet modsagt af observationer af virkeligheden. Når det sker, vil teorien så blive omformuleret, så den passer med de nye observationer.
Eller også sker der et paradigmeskift, hvor en teori forkastes fuldstændigt og en helt ny teori opstår. Dette skete for eksempel i 1960'erne, da kontinentaldriften pludselig blev alment accepteret, fordi man fik nye målinger af havbunden.
En videnskabelig teori repræsenterer altså hverken et gæt eller en urokkelig sandhed. Den er derimod til stadighed den model der bedst beskriver de observationer der gøres.
Svagheden
Svagheden ved de fleste videnskabelige terorier er at observationer af virkeligheden påvirkes af den, som ser, eller at man kan ubevist eller systamatisk udvælge målinger som passer med teorien. Og at man kan have observationer med en ukendt usikkerhed, det vil sige at man kan opbygge terorier som bygger på et løst grundlag. Man kan også møde teorier med et politisk eller en religøst budskab, da videnskabsmændene jo er en del af det samfund som lønner dem.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|