Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
StavnsbåndetStavnsbåndet fra 1733 bandt mandlige bønder mellem 14 og 36 år, senere mellem 4 og 40 år, til at blive under deres fødegods. Godsejerne ville sikre sig billig arbejdskraft med Stavnsbåndet. Stavnsbåndet blev ophævet som led i Landboreformerne af 20. juni 1788 med en overgangsperiode indtil 1800.Det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets ophævelse, som dog var meget langsom i gennemførelsen, da man frygtede at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I første omgang løstes derfor kun de der var under 14 år. Dernæst de der var over 36 år - og derefter de der havde tjent som soldat. Først fra år 1800 havde alle bønder lov at bosætte sig hvor de ville. Bønderne hørte dermed ikke længere til godsernes inventar.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |