Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Sprogforskning

Sprogforskning, også kaldet lingvistik, beskæftiger sig med studiet af menneskelige sprog. Sprogforskningen stiller sig spørgsmålet: hvad er det, der gør et sprog brugbart og forståeligt, og hvad betyder det for samfundet? I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog ikke kun er et sprog, når det er ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation. Derfor er det videnskabens mål at udarbejde en model, som gælder for alle sprog, formaliserede såvel som uformelle.

Til det formål benytter sprogforskningen naturvidenskabernes erkendelser, og den er den mest naturvidenskabeligt prægede åndsvidenskab efter matematikken, som den har mange metoder fælles med. Det mest kendte og også det største delområde er den sammenlignende sprogforskning, der beskæftiger sig med fællestræk og forskelle mellem sprog.

Table of contents
1 Forskningens grundspørgsmål
2 Inddeling af sprogforskningen
3 Delområder
4 Sprog i tiden
5 Individuelle talende, sprogsamfund og sproglige almentræk
6 Beskrivelse og forskrift
7 Tale over for skrift
8 Tværfaglig sprogforskning
9 Betydningsfulde sprogforskere og forskningsretninger
10 Gengivelse af tale
11 De mere snævre opfattelser af "sprogforskning"
12 Se også
13 Kilder
14 Eksterne henvisninger

Forskningens grundspørgsmål

  • Hvordan er sprog opbygget?
  • Hvordan virker sprog?
  • Hvilke elementer er fælles for alle (naturlige) sprog?
  • Hvilke typer sprog findes der?

Inddeling af sprogforskningen

Sprogstudiet kan opdeles på to måder, enten efter det niveau, man undersøger, eller efter disciplin.

Sproget kan bl.a. undersøges på flg. niveauer:

  • Fonetik - studiet af de forskellige lyd, som bruges i sproget
  • Fonologi - studiet af mønstre i et sprogs grundlæggende lyd
  • Morfologi (formlære) - studiet af ordenes indre struktur
  • Syntaks - studiet af hvordan ord forbindes, så de danner grammatiske sætninger
  • Semantik - studiet af ordenes betydning (leksikalsk semantik), og hvordan de bliver sammensat, så de danner betydningen i sætninger
  • Pragmatik - studiet af hvordan ytringer bruges (bogstaveligt, overført eller på anden made) i kommunikative sammenhænge

Bemærk, at det ikke er alle sprogforskere, som er enige om, at disse inddelinger er meningsfulde. De fleste kognitive lingvister vil for eksempel opfatte kategorierne "semantik" og "pragmatik" som helt vilkårlige, og næsten alle sprogforskere kan blive enige om, at inddelingerne overlapper hinanden ganske meget. For mange er ordet grammatik en fælles betegnelse for fonologi, morfologi og syntaks.

Delområder

Discipliner inden for lingvistikken omfatter bl.a.:

Sprog i tiden

Sprogforskere kan i grove træk deles i dem, der studerer sprog på et givet tidspunkt (sædvanligvis nutiden), og dem der studerer, hvordan sprog ændres med tiden, ofte over århundreder. Udtrykt lidt gammeldags er dette kontrasten mellem
synkron og diakron sprogforskning. I et vist omfang anser sprogforskere fra den ene lejr den anden for at være mindre interessant og i sidste ende mindre kyndig.

Ikke desto mindre er sprog så komplekst, at det kan ses under mange synsvinkler. Det er bestemt værdifuldt både at kende de præcise måder en bestemt grammatisk konstruktion bruges af nutidens dansktalende og den historiske proces, der førte netop den konstruktion ind i det danske sprog. Visse indsigter i sproget kan kun komme fra et historisk perspektiv. Når man for eksempel skal forstå, hvordan et sprog kan påvirke eller endda omskabes til andre, så kræver det en historisk synsvinkel.

Det ser ud til, at det ikke historiske perspektiv har overtaget på de amerikanske universiteter. Mange introducerende kurser i sprogforskning har for eksempel slet ingen historisk del overhovedet. Brown universitetet har intet institut for sprogforskning, men i stedet et enligt "Institut for Erkendelsesteori og Sprogforskning"; erkendelsesteori er tilbøjelig til at have en noget ikke-historisk karakter, og det samme gælder instituttets sprogvidenskabelige arbejde. Dette skift i fokus over til en ikke-historisk synsvinkel begyndte med strukturalismen, især repræsenteret ved Ferdinand de Saussure, der indledte skiftet, og Noam Chomsky, der gjorde det altdominerende.

Folk uden for de professionelle sprogforskeres rækker ser også ud til at have forskellige opfattelser af den historiske del af sproganalysen. Folk kan for eksempel være uenige om, hvor vigtig historisk brug og etymologi er for en "sand forståelse" af et ord. Tilhængere af Ordbog over det danske sprog er tilbøjelige til at anse gammeldags og forældet sprogbrug som mere vigtigt for forståelsen af et ords mening end tilhængere af Nudansk Ordbog. Klart historiske perspektiver omfatter historisk-sammenlignende sprogforskning og etymologi.

Individuelle talende, sprogsamfund og sproglige almentræk

Sprogforskere er også uenige om, hvor bred en gruppe af sprogbrugere de skal studere. Nogle analyserer en given talendes sprog eller sproglige udvikling i mindste detalje. Nogle studerer sprog, der er fælles for et helt sprogfællesskab, som for eksempel sproget hos alle, der taler dansk som 2. sprog. Andre prøver at finde sproglige almentræk, som passer på et abstrakt plan og hvor som helst for alle brugere af menneskelige sprog. Dette berømte projekt blev støttet af Noam Chomsky, og det interesserer mange inden for psykolingvistik og erkendelsesteori. Det formodes, at almengyldige træk i menneskesprog kan give vigtige indblik i almene forhold i menneskesindet.

Beskrivelse og forskrift

Det meste af det arbejde, der udføres nu om dage under navnet "sprogvidenskab", er rent beskrivende. Forskerne forsøger at afklare sprogets natur uden at afsige domme eller forsøge at udstikke retninger for fremtidig sprogudvikling. Alligevel er der mange fagfolk og amatører, som også anviser regler for sproget og måske fremhæver en bestemt standard, som alle bør følge. De to grupper kan beskrive den samme iagttagelse med forskellig udtryksmåde. Hvad der er "ukorrekt sprogbrug" for den ene gruppe, er for den anden "følelsesladet sprogbrug" eller simpelt hen en bestemt (ofte mindre magtfuld), samfundsmæssig undergruppes sprog. Folk, der er optaget af beskrivende eller regulerende indsatser bliver ofte alvorligt uenige om, hvordan og hvorfor man skal studere sprog.

Tale over for skrift

Nogle nutidige sprogforskere har en følelse af, at det er mere vigtigt at undersøge tale end skrift. Måske ligger det i, at tale ser ud til at være almenmenneskelig, mens man har fundet mange skriftløse kulturer.

Det kan også have en betydning, at folk lærer at tale og forstå mundtligt sprog lettere og tidligere end skriftligt. Visse erkendelsesteoretikere fremhæver, at hjernen har et medfødt "sprogmodul", som det formodes at man lettere kan undersøge gennem tale end gennem skrift.

Selvfølgelig finder mange mennesker det også ganske værdifuldt at studere skrevet sprog. Og mens nogle ser tale som overlegen eller mere begavet i forhold til skrift, så mener andre, at det er mindst lige så vigtigt at studere det skrevne ord. (Det har en påfaldende, i det mindste historisk forbindelse til vigtigheden af hellige skrifter.) Og forskerne fortsætter med at opfinde nye måder at studere skrevet sprog eller at studere sproget som helhed gennem skrifter. I skæringsfeltet mellem sprogindsamling og databaseret sprogforskning bliver computermodeller ofte kørt ind ved hjælp af titusinder af eksempler på skriftsprog fra for eksempel Wall Street Journal. Tilsvarende databaser for det talte sprog er simpelt hen ikke tilgængelige.

Tværfaglig sprogforskning

Inden for datalogien findes der forståelse af naturlige sprog, sproggenkendelse, talergenkendelse (identifikation), sprogsyntese og i bredere forstand: sprogbehandling. Desuden medtager man også de sprogvidenskaber, der kun beskæftiger sig med ét sprog eller med et begrænset udvalgt af sprog, men som derudover også indeholder den sprogligt eller geografisk tilhørende litteraturvidenskab. Dertil hører for eksempel anglistik, germanistik, romanistik, slavistik og sinologi.

Se endvidere:

Betydningsfulde sprogforskere og forskningsretninger

De tidlige sprogkyndige omfatter
Panini, en indisk forsker (omkring 350 f.Kr.), der var den første til at opstille en grammatisk behandling af et sprog (her: sanskrit). Danskeren Rasmus Rask udgav i 1811 en bog om de nordiske sprog, hvad der gjorde ham til grundlægger af nordisk filologi, men også inden for komparativ lingvistik blev han banebrydende. Jacob Grimm klarlagde i 1822 principperne for det konsonantskift i udtalen, der kendes som Grimms lov. Karl Verner afdækkede et andet sæt af skift, som derfor hedder Verners lov. August Schleicher skabte teorien om stamtræet, og Johannes Schmidt udviklede "bølgeteorien", der handler om mønstre i udbredelsen af sproglige ændringer, i 1872. Ferdinand de Saussure grundlagde den moderne, strukturalistiske sprogforskning. Siden 1960?erne har Noam Chomskys formelle sprogmodel, transformationsgrammatikken, været dominerende. Den blev udviklet under indflydelse af Chomskys lærer, Zellig Harris, som selv var under stærk påvirkning af Leonard Bloomfield.

Andre vigtige sprogforskere og -retninger omfatter Michael Halliday, hvis systemiske funktionsgrammatik følges over store dele af U.K., Canada, Australien, Kina og Japan. Dell Hymes, der udviklede en pragmatisk tilgang, som kaldes Talens etnografi. George Lakoff, Len Talmy og Ronald Langacker var pionerer inden for kognitiv lingvistik. Charles Fillmore og Adele Goldberg er forbundet med konstruktionsgrammatik sammen med andre sprogforskere, der udvikler adskillige varianter af, hvad de kalder funktionel grammatik, bl.a. Talmy Givon og Robert Van Valin, Jr.

Gengivelse af tale

De mere snævre opfattelser af "sprogforskning"

"Sprogforskning" og "sprogforsker" skal måske ikke altid forstås så bredt, som det er gjort ovenfor. I nogle sammenhænge kan den bedste definition være "det man studerer på et typisk universitets institut for sprogforskning" og "en som er professor ved sådan et institut". Sprogforskning i denne snævre betydning omfatter almindeligvis ikke det at lære at tale fremmede sprog (med mindre det hjælper én til at skabe formelle modeller af sprog). Det omfatter heller ikke litterær analyse. Kun sjældent drejer det sig om at studere ting som metaforer. Men sagen er, at man kan diskutere længe over, hvem der er sprogforsker og hvem der ikke er det.

Se også

Kilder

  • John Lyons, Einführung in die moderne Linguistik, C.H. Beck, München
  • Gilles Fauconnier and Mark Turner (2002), The Way We Think: Conceptual Blending and the Mind's Hidden Complexities. Basic Books.
  • Russ Rymer (1992), "Annals of Science: A Silent Childhood-I". New Yorker, April 13.
  • Steven Pinker, The Language Instinct.

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: