Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Specialist (økologi)

Tilbage til økologi
I økologien er en specialist en art, som er så nøje knyttet til en bestemt niche, at den kun kan leve dér. Det eneste, den kan bruge er den specilelle føde, de specielle klimaforhold og de specielle forhold til andre dyr og planter. Det er naturligvis risikabelt at være så specialiseret, men på den anden side giver det også muligheder for at leve uforstyrret.

Specialisering kan ses som et svar på den udfordring, der ligger i kampen for tilværelsen. Omvendt viser det sig også, at gamle biotoper rummer et stort antal populationer af specialiserede arter. Det viser, at antallet af nicher er stort - eller i hvert fald at antallet af udnyttede nicher er stort. Man har simpelthen foreslået at betragte det som et tegn på biotopens modenhed, at den netop har så stor biodiversitet.

Der er en påfaldende tendens til, at biodiversitet og specialisering stiger i takt med, at successionen når højere og højere trin. Det skal forstås sådan, at en nypløjet mark har den laveste biodiversitet med nogle få nicher, der er udfyldt af arter, som kan leve overalt. Modsat har den modne biotop, den blandede løvskov, den højeste biodiversitet med de mange nicher, der er optaget af specialister.

Det er dog et stridspunkt, om man kan gå videre og slå fast, at øget diversitet og øget specialisering også betyder øget stabilitet i biotopen. Det er efterhånden en fastslået kendsgerning, at selv de ældste biotoper ikke er "stabile" i ordets egentlige betydning. De er derimod nået frem til en dynamisk balance, homøostase, som består af talrige småbalancer ud gennem fødenettene. Det er så spørgsmålet, om flere af de grundlæggende balancer giver en mere stabil slutbalance.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: