Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Soul

En musikstil som opstod i 1950'erne i USAs afrikansk/amerikanske befolkning. Soulmusik er musikalsk inspireret af gospelmusikkens sangstil og den daværende rhythm'n'blues, men hvor gospelmusikken er religiøs, er soulmusikken det ikke. Tekstemnerne er ofte kærlighed, sex og parforholdets kvaler. Soulmusikkens gennembrud kom sidst i 1950'erne med sangere som Ray Charles og fik en stor opblomstring først i 1960'erne gennem udgivelser på pladeselskaberne Motown, Stax/Volt og Atlantic. Blandt væsentlige soulmusikere fra den periode kan nævnes Aretha Franklin, Otis Redding, Marvin Gaye, Sam Cooke og Smokey Robinson.

Soulmusikken udviklede sig videre i 1970'erne. I takt med en øget politisk bevidsthed i den afrikansk/amerikanske befolkning i USA kom der også andre, politiske emner, ind i soulmusikkens tekstunivers og soul blev set som en del af en "sort bevidsthed".

Soulmusikkens indflydelse på nyere populærmusik i den vestlige verden er enorm. Den har affødt nye genrer som funk, disco og rap. Også rockmusikken, hvis rod også er i rhythm'n'blues, er blevet dybt inspireret af soulmusikken. Allerede The Beatles erkendte dette på et nummer som Got To Get You Into My Life fra 1966.

I vore dage kaldes den sungne populærmusik, som viderefører soul, ofte for r'n'b, men lighederne med den oprindelige rhythm'n'blues er ikke længere så tydelige. Nyere amerikanske musikere som f.eks. Angie Stone og Erykah Badu har fået hæftet betegnelsen neo-soul påsig, idet de er tydeligt inspireret af 1960'erne og 1970'ernes soulmusik.


Kilder/henvisninger

 


Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: