|
|
Sky (meteorologi)
En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfærenn (troposfæren) over jordoverfladenoverfladen.
Tåge og dis er i virkeligheden en sky der "ligger på jorden": Hvis man på en dag med tæt tåge ser mod en mørk baggrund, kan man under gunstige forhold se de bittesmå vanddråber der svæver i luften omkring én.
Forskellige slags skyer
Efter den internationale skyklassifikation inddeles skyer på to forskellige måder; efter de højder de findes i, og efter den facon de har. Det sidste har noget at gøre med hvordan de dannes.
Hovedformerne
Alle skyer dannes ved at en luftmængde som indeholder vanddamp køles ned til en temperatur under denne lufts dugpunkt: Så "tvinges" en del af vanddampen til at fortættes til flydende vand, og det er dette vand der danner de utallige bittesmå dråber som skyen består af.
- Langskyer, de stratiforme skyer eller blot stratus: Denne kategori omfatter flade og langstrakte skyer. De dannes når et udbredt lag af luft med vanddamp køles ned under sit dugpunkt, så vanddampen fortættes.
- Blomkålsskyer, de cumuliniforme skyer eller blot cumulus: Denne kategori rummer de mere "tætte" skyer der har en vis udstrækning i højden, og typisk ligner blomkål eller uld. De dannes når luften over et "lille" område indeholder meget vanddamp og samtidig løftes til vejrs: Ved opstigningen afkøles luftmassen til under dens dugpunkt, og afhængig af hvor meget fugt der er i luften kan resulatet blive alt fra nogle små godtvejrsskyer der ligner uldtotter, til en tårnhøj tordensky med "blomkåls-facon" og en mørkegrå, flad bund.
- Fjerskyer, de cirriforme skyer eller blot cirrus: Disse skyer består ikke af vanddråber, men af tilsvarende små iskrystaller, eftersom de forekommer i højder hvor temperaturen er under frysepunktet.
Klassifikation efter højde
| Højde |
Højdeklas-
sifikation |
Skytyper |
| km |
eng. feet |
| 0 - 2 | 0 - 6500 | Lave skyer |
- CB: Cumulomnibus
- CU: Cumulus
- SC: Stratocumulus
- ST: Stratus
|
| 2 - 5 | 6500 - 16500 | Mellemhøje
skyer |
- AC: Altocumulus
- AS: Altostratus
- NS: Nimbustratus
|
| 5 - 7 | 16500 - 23000 | (Overlap-
ningszone) |
- AC: Altocumulus
- AS: Altostratus
- CI: Cirrus
- CC: Cirrocumulus
- CS: Cirrostratus
- NS: Nimbustratus
|
| 7 - 13,7 | 23000 - 45000 | Høje skyer |
- CI: Cirrus
- CC: Cirrocumulus
- CS: Cirrostratus
|
Stratiforme og cumuluniforme skyer kan forekomme i alle højder, og samme slags sky tager sig forskelligt ud i forskellige højder. Det har givet anledning til det klassifikationssystem der er vist i skemaet til højre.
De højder der er angivet, skal "tages med et gran salt" - for eksempel kan undersiden af en sky af typen nimbustratus (NS) godt ligge under 2 kilometers højde. Og en stor cumulomnibus-sky (CB, eller "tordensky") kan nå fra nogle få hundrede meter og helt op til tropopausen, som sætter en øvre grænse for alle skyer i ca. 12-14 km højde.
Af samme grund opererer et andet klassifikationssystem med "sky-familierne" A (høje skyer), B (mellemhøje skyer), C (lave skyer) samt D (lodrette skyer der gennembryder lag-klasifikationen).
Se også
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|