Skøjteløber (insekt)Tilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt.En almindelig skøjteløber (latin f.eks. Gerris lacustris) kaldes også en vandløber og damtæge. En skøjteløber er et lille insekt. En skøjteløber har små vinger på kroppen. Den kan blive fra 6 mm til 2 cm lang, og den er så let, at den kan løbe på vandoverfladen. En skøjteløber har seks ben, de fire bruger den til at stå på vandoverfladen med. De fire bagerste ben er meget lange, og det meste af tiden er de strakt ud fra kroppen, så de daner et kryds. Kroppens vægt bliver fordelt over en så stor overflade som muligt. På den yderste del af benene sidder en masse korte hår, som både er vandskyende og elastiske. Hvis hårene virker, som de skal, kan skøjteløberen springe hen over vandoverfladen, uden at benene bryder igennem vandhinden. Det er derfor, at skøjteløberen ikke synker til bunds. Bagbenene er længere end forbenene, og hvis der kommer et insekt og lander på vandet, kan den fange det med forbenene, og holde det fast. Den har et sugerør, den suger maden ind af. En skøjteløbers værste fjende er en hundestejle. Skøjteløberen ånder gennem det rør, hvor den også sluger maden ind ad.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |