Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Skizofreni

Skizofreni er betegnelsen for en gruppe af alvorlige sindssygdomme, som er præget af svære forstyrrelser af tænkning og følelsesliv. Skizofreni er afledt af græsk skhizein=spaltet og phren=forstand, der er ikke tale om personlighedsspaltning, men henviser til spaltning af tanker og følelser. Ordet blev opfundet af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler i 1908 og erstattede efterhånden den Kraepelins betegnelse dementia præcox.

Ved skizofreni ses ofte hallucinationer og vrangforestillinger, samt de negative symptomer: sløvhed og tendens til isolation. Disse sidste har tidligere givet anledning til navnet ungdomssløvsind.

Man regner med, at der i Danmark er 16-20.000 mennesker, der lever med skizofreni og livstidsrisikoen for at blive syg er ca. 1%. Ca. lige mange mænd og kvinder bliver syge, men mændenene debuterer tidligere (15-20 års alderen) end kvinderne (20-30 års alderen) og mændene bliver mere syge.

I de første år er der en stor risiko for selvmord.

I 45-50 års alderen sker der ofte en vis afblegning af symptomerne, men lidelsen er ofte svært invaliderende og kun de færreste med skizofreni kan passe et lønarbejde.

Man skelner mellem forskellige typer af skizofreni:

Simpel skizofreni er præget af følelsesmæssig tilbagetrækning, initiativløshed og social isolation men ikke af fremtrædende sindssygelige symptomer som vrangforestillinger og/eller hallucinationer.

Hebefren skizofreni er præget af kalaeidoskopisk skiftende sindssygelige symptomer med et bizart præg sammen med situationsutilpassede følelsesudtryk.

Kataton skizofreni er præget af bevægeforstyrrelser fx. bizar kropslig stivnen. En patient kan ligge med hovedet et par cm. over hovedpuden i flere timer. Efter indførelsen af effektiv antipsykotisk medicin ses denne form næsten ikke mere i sin rene form.

Den almindeligste er paranoid skizofreni, hvor patienten frembyder ret stabile systemer af vrangforestillinger og hørehallucinationer, som ofte synes mere virkelige for patienten, end den "virkelige" virkelighed.

Sygdomsmekanisme

Funktionsdefekterne ved skizofreni er ikke klarlagt, men det regnes efterhånden for sikkert at neurotransmitteren dopamin har forbindelse med skizofreni. Den simpleste version af dopamin-teorien antager at skizofrenien skyldes for meget dopamin i hjenens pandelapper. Andre versioner forklarer skizofrenien som en overfølsomhed i dopamin-neuroreceptorerne.

Indtagelse af amfetamin, som øger udskillelsen af dopamin kan give anledning til skizofrenilignende symptomer hos raske forsøgspersoner og antipsykotika blokerer dopamins virkning i hjernen.

Årsager

Skizofreni har en kraftig arvelig komponent, men der synes ikke at være nogen simpel genetisk årsag og flere forskellige gener interagerer sandsynligvis. Et gen ved navn COMT der er involveret i dopamin-funktionen er en vigtig.

Det er også tydeligt at miljøfaktorer har betydning for udvikling af skizofreni: Kun hos 50% af énæggede tvillinger, hvor den éne udvikler skizofreni, bliver den anden tvilling også syg.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: