Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Skak

Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' - konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil. Målet med spillet er at vinde ved at sætte modparten mat (også kaldet skakmat), hvilket sker ved at angribe dennes konge på en sådan måde, at angrebet ikke kan pareres.

Table of contents
1 Introduktion
2 Bræt og brikker
3 Spillets regler
4 Brikkernes gang og slag
5 Strategi og taktik
6 Forskellige skakudtryk
7 Skakpartier
8 Skakstudier og skakopgaver
9 Særlige former for skak og kunstskak
10 Oversigt over skakkens historie
11 Se også
12 Eksterne henvisninger

Introduktion

Skak bygger udpræget på abstrakt deduktion og er derfor en "mental kampsport", hvor spillerne benytter de strategiske og taktiske elementer, som spillereglerne giver mulighed for. I moderne spilteori hører skak til gruppen af nulsumsspil. Skakspillet hører endvidere til gruppen af spil med fuldstændig information, dvs.

  1. at alt, hvad der sker, er synligt for begge spillere
  2. at spillets udfald bestemmes af spillernes viden og evner og ikke af tilfældigheder
  3. at der findes en optimal strategi for en af spillerne

Spillet foregår på et kvadratisk skakbræt, opdelt i 64 felter. Hver spiller besidder fra starten et sæt spillebrikker bestående af 16 brikker i en af to farver, der normalt er hvid og sort. Spillerne skiftes til at flytte en af sine egne brikker (udføre et træk), idet hvid altid trækker først, og en spiller kan ikke springe sin tur over. Flytningen skal ske ifølge reglerne for brikkernes forskellige trækmåder og spillereglerne iøvrigt.

Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4*1078 og 6*1079.

Skak dyrkes både som tidsfordriv i privat regi, og som konkurrencesport i skakklubber og ved nationale og internationale turneringer og mesterskaber. Desuden spilles det i udstrakt grad online over internettet samt som computerskak med et skakprogram som modstander. Når spillet sker ved udveksling af træk pr. brev eller e-mail, er der tale om korrespondanceskak.

Et andet skakligt område er problemskak, som omfatter skakstudier og skakopgaver.

Der findes en omfattende mængde lærebøger i skak, dækkende alle spillets aspekter. Desuden er skak behandlet i en del kunst, både litterært og i afbildninger, bla. på frimærker, hvor emnet udgør et særligt speciale for samlere.

Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea). I nyere tid er det desuden forsøgt at udvikle spillet i andre retninger (kaldet kunstskak) ved bla. at ændre på skakbrættet, tilføje andre brikker, ændre brikkernes gangart osv. Eksempler herpå er Fischer-skak og rundskak.

Bræt og brikker

a b c d e f g h
8 8
7 7
6 6
5 5
4 4
3 3
2 2
1 1
a b c d e f g h

Ved spillets begyndelse opstilles brikkerne som vist ovenfor. Man taler altid om de hvide og de sorte brikker og felter, uanset at de i praksis og i diagrammer kan ses i alle tænkelige farvenuancer. Det har ingen selvstændig betydning, at brættet er ternet - det er kun indført som en hjælp for øjet, der bl.a. derved let kan følge diagonaler. Af hensyn til nedskrivning og gengivelse af partier er det en fast standard, at brættet skal vende, så hvid har et hvidt felt i sit hjørne til højre. En anden vigtig huskeregel for opstillingen er, at hvids dronning skal stå på et hvidt felt.

Brættet inddeles lodret i 8 linjer, der i dansk tradition betegnes med bogstaverne a-h og vandret i 8 rækker, som betegnes med tallene 1-8. Betegnelserne udgør derfor et koordinatsystem, hvor hele brættet er set fra hvids side, og hvert enkelt felt på brættet har derfor en entydig betegnelse fra a1 til h8. Liniens nummer nævnes altid først, hvilket nærmere er beskrevet under algebraisk notation.

De 8 brikker, som står på rækken nærmest spilleren, kaldes med et fælles udtryk for officererne og på rækken foran dem står otte bønder.

Officerernes navne og symboler er følgende: konge, dronning, tårn, løber, springer og bonde. De er placeret således på første og ottende række fra venstre mod højre: Tårn, springer, løber, dronning, konge, løber, springer og tårn.

Spillets regler

Målet med spillet er at slå modstanderens konge, hvilket hedder at sætte den mat eller skakmat. Hvis ingen af spillerne kan vinde, bliver spillet remis, dvs. uafgjort.

Et spil skak er tabt for en spiller, hvis en af følgende begivenheder indtræffer:

Et spil skak er remis, hvis en af følgende begivenheder indtræffer:
  • Stillingen er pat, dvs. at den spiller, som skal trække, ikke har nogen lovlige træk til rådighed, og hans konge ikke er truet (står i skak)
  • hvis spillerne enes om det, efter at en af spillerne har afgivet et remistilbud
  • hvis det forlanges af en spiller, efter at den samme stilling er opstået på brættet for tredje gang, og det er samme spillers tur til at trække
  • hvis der i løbet af 50 træk ikke er enten slået en brik eller flyttet en bonde (50-træks reglen)
  • hvis de tilbageværende brikker ikke er tilstrækkelige til at kunne sætte mat (teknisk remis)
  • ved den ene spillers tidsoverskridelse, hvis den anden spiller ikke har brikker nok tilbage til at kunne sætte mat.

Man spiller hvid eller sort efter aftale eller efter forudgående lodtrækning, hvor vinderen får lov at vælge farve.

Forskellige bestemmelser:

  • Kongen må ikke flytte til et truet felt
  • "Rørt brik" skal flyttes
  • Betænkningstid
  • skakur
  • hængeparti

Hvis der spilles med skakur, bestemmer sort, på hvilken side af brættet, det skal stå.

Brikkernes gang og slag

Man foretager et træk ved at flytte en sine brikker fra det felt, den står på, til et andet felt. Hvis dette andet felt er besat af en fjendtlig brik, bliver denne slået. Den slagne brik fjernes fra brættet og deltager ikke mere i spillet.

Brikkerne har hver deres særlige måde at flytte på og slå modstanderens brikker på. Brikkerne er derfor af forskellig styrke, og som tommelfingerregel er den følgende, når en bonde sættes til værdien 1:

Skak-
brikker
Konge
Dronning
Tårn
Løber
Springer
Bonde


Brikkernes værdi med bonde = 1
Tunge officerer: Dronning 9 Tårn 5
Lette officerer: Løber 3 Springer 3


Kongen kan ikke værdisættes på denne måde, fordi det jo medfører tab af spillet, hvis den slås.

Det ovennævnte betyder altså, at 3 bønder er nogenlunde lige så meget værd som en løber eller en springer.

Benyt navigationshjælpen til højre for at læse mere om de enkelte brikkers træk, slag og karakteristiske egenskaber.

Bemærk følgende hovedregler, der gælder for officerne:

  • de kan flytte i alle retninger på brættet
  • de kan flytte så langt, man ønsker, i deres trækretning, indtil de enten stoppes af en af spillerens egne brikker, eller indtil de møder den første af modstanders brikker, som de eventuelt kan vælge at slå. Denne hovedregel gælder ikke for springeren, som kan hoppe over både egne og modstanderens brikker.
  • de slår på samme måde som de flytter

Bønderne kan derimod kun gå fremad, og de slår ikke på samme måde, som de flytter.

Strategi og taktik

Spillets faser

  • Åbningsspillet
  • Midtspillet
  • Slutspillet

Taktiske elementer

  • Bindinger
  • Afdækkertræk
  • Dobbeltangreb
  • Ofre
  • Blokade
  • Mellemtræk
  • Træktvang
  • kombinationer

Strategiske forhold

  • centrum
  • Udviklingslære
  • Bondespil og bondekæder

Forskellige skakudtryk

  • bytning/afbytning
  • træktvang
  • Tidnød

Skakpartier

Berømte skakpartier

Andre skakpartier

Skakstillinger

Skakstudier og skakopgaver

Særlige former for skak og kunstskak

Oversigt over skakkens historie

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: