Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Sildehaj

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, bruskfisk, hajer.
Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr og kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker tænder, som den flænser sit bytte med. Hajen har ikke skæl som andre fisk, og dens hud føles nærmest som sandpapir.

Sildehajen findes i Middelhavet og Atlanterhavet, og den er meget almindelig i Vesterhavet. Om sommeren og om efteråret svømmer den i små flokke også ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat på jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man være heldig at se den i de danske bælter - helt ind til Østersøen.

Sildehajen svømmer i overfladen på ret dybt vand. Den kan svømme meget hurtigt. Sildehajer er nærmest altædende, og de spiser også blæksprutter og pighajer. Hajen lægger ikke æg som andre fisk, men føder levende unger, 2-5 hver gang. Ungerne er temmelig store, når de bliver født, cirka 70 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i nærheden af kysterne om efteråret.

Ungerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj vistnok kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende. I Danmark spiser vi ikke sildehajer, men dem vi fanger, eksporterer vi til Italien. Selv om sildehajen er så stor, er den ikke farlig for mennesker.

Kilder/Henvisninger

Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: