Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Shinto

Dette er et stoppested for Minibussens destination Religion.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Shinto er den oprindelige japanske religion. Hovedingredienserne kan siges at være en tilbedelse af naturånder og af forfædre. Shinto har dog også mange elementer formet af påvirkning fra andre asiatiske religioner og filosofier.

Table of contents
1 Gudebegrebet kami
2 Gudsdyrkelsen
3 Tekster
4 Myter
5 Guder og gudinder
6 Kilder/henvisninger, bl.a.:

Gudebegrebet kami

I Shinto tilbeder man kami - ophøjede væsener spændende fra deciderede gudefigurer til blot væsener med særligt attraktive værdier. Solguden er dermed på den ene side kami, mens ræven også er kami, fordi den fremstår som et særligt intelligent dyr.

Kami tilbedes som mi-tama, dvs. ånder der bebor de altre, der er centrale for religionen. Der findes mange særlige typer af kami, f.eks. Ujigami, slægtsånder, eller Kunidama, en provins' eller et områdes ånd.

Kami kan indeles i to hovedgrupper: Naturånder og ophøjede væsener (primært mennesker), der igen kan inddeles i tre klasser: Dem, der repræsenterer et enkelt objekt, dem, der repræsenterer en gruppe objekter og dem, der repræsenterer et abstrakt begreb.

Eksempler kunne være:
Naturånd: Ophøjet væsen:
Objekt: Amaterasu - Solen eller solgudinden Temmangu - en guddommeliggjort embedsmand
Gruppe: Kukuchi - gud for træer Koyane - Nakatomi-klanens gud
Abstrakt begreb: Musubi - gud for vækst Tajikara no wo - direkte oversat hånd-styrke-mand

Gudsdyrkelsen

Shinto er en mangeartet religion, der kan være svær at definere. Indenfor dyrkelsen kan man skelne mellem fire grupper:

Statsreligion

Som resultat af shogunatets fald og den såkaldte Meiji-restuaration, forsøgte Meiji-kejseren at rense shinto for buddhistiske og konfuzianistiske elementer; med det resultat at kejseren igen ansås for guddommelig. Efter Japans nederlag i anden verdenskrig blev stats-shinto afskaffet, og kejseren var tvunget til at afgive sine guddommelige rettigheder.

Alterdyrkelse

Tilbedelsen af altre er en af de ældste og mest gennemgående former for shinto-dyrkelse. Det har altid været en del af Japans historie og vedbliver at være hovedstrømningen indenfor shinto.

Sektdannelse

Baseret på en række grupperinger der opstod i løbet af det 19. århundrede. Disse har ikke altre, men afholder deres religiøse arrangementer i store haller. Sekterne inkluderer bjerg-tilbedende sekter, healer-sekter og konfuzianistiske sekter.

Folketroen

Folketroen er den varierede og fragmenterede del af shinto, der omhandler tro på ånder og guder. Indeholder elementer som åndebesættelse og shamansk healing. Traditionerne er blandet med taoistiske, buddhistiske og konfuzianistiske elementer.

Tekster

Hovedparten af de shinto-myter, vi kender, stammer fra skrifterne Kojiki og Nihongi, begge fra omkring år 720.

Myter

Guder og gudinder

Amaterasu Ama-no-uzume Ame-no-mihashira Asuha Futsunushi Hachiman Izanagi Izanami Kagutsuchi Ko-dama Kuknochi Kuni-no-mihashira Kunu-toko-tachi Midzuha-no-me Musubi Nakatsu-wata-zumi Naru-kami Ninigi Ogetsu-no-hime Ohonamochi Saruta-hiko Sokotsu-wata-zumi Susa-no-o Take-mika-dzuchi Take-miakata Temmangu Toyotama-hiko Tsuki-yomi Ukemochi

Kilder/henvisninger, bl.a.:

  • W. G. Aston: Shinto: the Ancient Religion of Japan, Constable & Company Ltd., London 1910
  • Roy Willis et.al.: World Mythology, Duncan Baird Publishers, London 1993
  • Politikens bog om myter, Politikens Forlag 1996


Denne artikel var dagens artikel den 29. januar 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: