Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Schrödingers kat

Schrödingers kat er navnet på et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger. Eksperimentet opbygges på følgende måde: I et aflukket rum har man en ustabil atomkerne og en kat. Atomkernens henfald måles af en geigertæller. Hvis der opdages tegn på henfald, udløses en dosis giftgas, som dræber katten.

Ifølge kvanteteorien befinder atomkernen sig ved begyndelsen af eksperimentet i en ustabil tilstand (ikke henfaldet og dog samtidig henfaldet). Derfor bør katten også befinde sig i en ustabil tilstand (levende og dog samtidig død), hvis ellers kvantefysikken kan anvendes om makroskopiske systemer, dvs., på hverdagsplan. Først, når man åbner rummet, afgøres det, om man finder katten død eller levende.

Denne sidste konsekvens er et paradoks, og det har ført til en række omtolkninger af kvantefysikken, hvoraf den mest kendte er Niels Bohrs fortolkning:

Partiklernes natur er sådan, at under visse betingelser (nemlig de betingelser, som skyldes usikkerhedsrelationen) kan man ikke længere tildele dem rumlig placering og bevægelsesmængde, fordi disse begreber simpelt hen ikke længere giver mening.

En anden fortolkning kan også bruges: Kvantedekoherens vil typisk ændre et systems egenskaber fra kvantemekaniske til klassisk fysiske. Dekoherens ses altid, når et system er i kontakt med andre systemer, sådan at det fungerer som et åbent systen. Det medfører, at kvanteusikkerheden omkring Schrödingers kat omgående bliver afgrænset af omgivelsernes tilstand, sådan at usikkerheden ikke kan få nogen dagligdags betydning (f.eks. for katten).



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: