Retshistorie

Som regel var der tale om erstatninger, men i drabssager var der tale om blodhævn, der nogle gang førte til voldsomme slægtsfejder.

Afgørelserne blev truffet på ting, af hvilke der var forskellige. Ting betyder fastsat tid, og det blev også holdt på faste pladser, og altid under åben himmel - dvs offentligt, og der var en forpligtelse til fred på tingstedet.

Tingmænd var kun bofaste, ejendomsbesiddende mænd inden for det givne tings område.
De fleste sager handlede om ejendomsrettigheder.

I kriminalsager var der sjældent nogen efterforskning, og i de fleste tilfælde handlede tingbehandlingen om at skaffe fred og forlig. En anklaget kunne sværge sig uskyldig, og evt. mededsmænd som vidner.

Bevisførelse og vidneførelse indføres med Jyske Lov i 1241

I Erik_5._Glippings håndfæstning i 1282 indføres habeas corpus-reglen om at ingen kan fængsles vilkårligt; altså en beskyttelse af den enkelte person mod herskerens vilkårlige magtudøvelse.

Herredsting og Birketing var underretterne på landet, mens der i købstæderne var Rådstueretten, hvor Borgmesteren og Magistraten sad og Bytinget, som var en offentlig forsamling.

Table of contents

1 Landsting 2 Se også 2.1 Love 2.2 Retshåndhævelse

Landsting

Se også

• mened

• Kirkeret
• Jyske Lov
• Danske Lov fra 1683

• mestermand
• radbrække
• hjul og stejle
• dødsstraf