Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Radioforsats

Table of contents
1 Kort fortalt
2 Anvendelse
3 Analog, digital, frekvensbånd
4 Teknisk
5 Se også
6 Eksterne henvisninger

Kort fortalt

En radioforsats, radio uden forstærker (eng. tuner) består af elektronik, som modtager via radioantennen, der omdanner radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, på en valgt radiokanal i et eller andet frekvensbånd. Forsatsen foretager detektering af det indmodulerede signal og sender det ud som et linjesignal.

Anvendelse

Eksempler på elektronik, som indeholder en radioforsats: Transistorradio, Gettoblaster, Trådløs telefon, Mobiltelefon, Walkie-talkie, trådløst LAN, Bluetooth, radiour.

Analog, digital, frekvensbånd

En analog radioforsats er designet til at kunne modtage en radiokanal i en eller flere af disse frekvensbånd næsten kun i mono. Dog blev der i en årrække i 1990'erne i USA testet et stereosystem ved navn C-QUAM AM-stereo. Stereo-systemet anbefalede at AM-radiomodtageren opfyldte AMAX kravene: En digital radioforsats er designet til at kunne modtage en radiokanal i en eller flere af disse frekvensbånd:

Teknisk

Der er flere forskellige måder at lave en radioforsats på:
  • Diodemodtager, Krystalmodtager - Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun stærke stationer kan modtages. Få komponenter. Ingen strømforsyning nødvendig undtagen radiosenderens modtagne energi.
  • Retmodtager - Anvendes til visse radioure f.eks. OZ9HBO, EDR Holstebro, Experimenterende Danske Radioamatører (pdf) Citat: "...Program 1 på langbølge med 150 kW,245 kHz [2004: 243 kHz]. Langbølgens frekvens er så nøjagtig, at den af videnskab og industri benyttes som normalfrekvens. Dens afvigelse er mindre end én svingning for hver milliard svingninger...".
  • Neutrodyn modtager - Anvendt i radiofoniens barndom - ca. 1923-1926.
  • Refleksmodtager - Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen og den anvendes også som LF-forstærker og AM-detektor. Lavt strømforbrug.
  • Superregenerativ modtager - Anvendt i radiofoniens barndom (1920'erne-1950'erne. Forbavsende god selektivitet og forstærkning. Kan være et godt undervisningseksempel. Kan være svær at benytte, da den let går i selvsving. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen. Lavt strømforbrug.
  • Superheterodyn modtager - Mest anvendt idag. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Billig i dag.
  • softwarestyret radio (Endnu (2004) ikke særligt anvendt. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Særligt egnet til modtagelse af digital signaler. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Dyr i dag (2004).

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: