Semipræsidentielt demokrati
Her konkurrerer præsidenten og ministerpræsidenten om indflydelse og magt. Støtter parlamentet præsidenten, har han eller hun vidtrækkende kompetencer. Tilhører præsidenten ikke samme parti som det kontrollerede flertal i parlamentet, så hersker såkaldt kohabitation (fra fransk cohabitation). En sådan tilstand indskrænker regeringens evne til at lede landet.
Typiske eksempler er Frankrig, dets tidligere kolonier og, ifølge forfatningen, Rusland.
Socialistiske præsidenter
Nogle såkaldte kommunistiske og socialistiske stater kender, respektive kendte, også til præsidenter, men magten ligger/lå typisk hos partiet eller dets ledere. Eksempler er nuværende Fidel Castro i Cuba og Michail Gorbatjov.
Diktaturer
Her udnævner diktatoren sig selv som præsident. Eksemplet var Idi Amin fra Uganda.
Undtagelser
Nogle få, moderne republikker kender ikke til et egentligt statsoverhoved Schweiz og San Marino er to eksempler. I Schweiz findes der dog en såkaldt Präsident der Konföderation, som er medlem af landets Bundesrats. Landets højere parlament, Der Schweizer Nationalrat vælger et medlem af Bundesrat til at være præsident for et år. Dog er denne kun primus inter pares (den første blandt ligestillede), kun på international niveau bliver han (sjældent hun) anses som værende statsoverhoved.
En anden undtagelse var Oliver Cromwell i 1650erne, der ikke blev kaldt president, men Lord Protector.
Andre brug af ordet præsident
Ordet President bliver også brugt for ledere i større organisationer (FN) og i store virksomheder og på universiteterne i USA.
Desuden kendes brugen af order hos skakklubber, politiske partier og handelskamre.
= Præsidentielle symboler =
Som statsoverhoveder er landets præsident i mange lande berettiget til at bo repræsentativt og luksuriøst. Typisk vil det sige at præsidenten kan bo i en palads eller i det mindste en lignende bygning. Mest kendt er Det hvide hus fra USA's præsident, som dog efter sigende virker større på fjernsyn end i realitet.
Yderligere kendes tilladelsen til at måtte bære specielle uniformer eller pragtudsmykninger. Det sidste kendes mest fra afrikanske lande. Mange præsidenter i latinamerika må bære specielle præsidentielle sjawls, hvilket udtrykker amtets kontinuitet, og overgivelsen af sjalen til den ny præsident er en nøglefaktor af inaugurations-ceremonien.
