Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Præsident

Præsident er en gængs titel for et statsoverhoved af en republik. Normalt bliver præsidenter valgt, enten gennem direkte valg (plebiscit) eller gennem indirekte valg (repræsentativt). Indirekte valg kan gennemføres gennem parlamentet (den såkaldte legislative), et valgkomité eller andre valgmetoder. Undertiden udnævner også despoter og diktatorer sig selv for præsident.

Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, det betyder at sidde foran, altså at lede, overvåge og styre.

= Præsidenten i et Demokrati = Hvad en præsident må og ikke må, er tit reguleret i en skriftlig forfatning. Præsidentens rolle er således indbundet i et system af magtdeling (legislative, exekutive og jurisdiktion), eller i det mindste et system af magtkontrol.

Table of contents
1 Parlamentariske systemer
2 Præsidentielt demokrati
3 Semipræsidentielt demokrati
4 Socialistiske præsidenter
5 Diktaturer
6 Undtagelser
7 Andre brug af ordet præsident

Parlamentariske systemer

I nogle stater er præsidenten kun landets officielle repræsentant overfor udlandet, mens ministerpræsidenten har den reelle, politiske magt overfor parlamentet.

Eksempler er Tyskland, Italien, Indien, Irland eller Østrig.

I disse lande har præsidenten normalt ingen udøvende magt, da denne ligger hos ministerpræsidenten (i Tyskland og Østrig: Bundeskanzler). Præsidentens roller er derfor kun repræsentativ, på samme måde som tilfældet er med dronningen i Danmark. Dog kan præsidenterne i disse parlamentariske systemer have en såkaldt reservemagt. Den vil typisk kun komme til udtryk i ekceptionelle situationer, hvor landets regering er handlingslammet. Det kan så være at præsidenten kan udråbe valg i en sådan krisesituation, selvom valgperioden ikke endnu er udløbet og regeringen helst vil fortsætte.

Præsidentielt demokrati

Her forener præsidenten rollen af statsoverhoved og regeringschef (ministerpræsident). En sådan har store magtbeføjelser og bliver typisk valgt direkte af folket, hvilket kan medføre en stærk position overfor parlamentet.

Eksempler er USA og nogle stater i Latinamerika.

For USA's vedkommende sker valget af præsidenten ikke gennem direkte valg, men gennem valgmænd (U.S. Electoral College) der vælges i de enkelte stater. Den der har flest valgmænd i en stat, får alle dets stemmer. Det har medført at der i årene 1876, 1888 og 2000 optrådte den situation, at ikke den kandidat med flest stemmer men den, der havde vundet fleste valgmændsstemmer, blev præsident.

Semipræsidentielt demokrati

Her konkurrerer præsidenten og ministerpræsidenten om indflydelse og magt. Støtter parlamentet præsidenten, har han eller hun vidtrækkende kompetencer. Tilhører præsidenten ikke samme parti som det kontrollerede flertal i parlamentet, så hersker såkaldt kohabitation (fra fransk cohabitation). En sådan tilstand indskrænker regeringens evne til at lede landet.

Typiske eksempler er Frankrig, dets tidligere kolonier og, ifølge forfatningen, Rusland.

Socialistiske præsidenter

Nogle såkaldte kommunistiske og socialistiske stater kender, respektive kendte, også til præsidenter, men magten ligger/lå typisk hos partiet eller dets ledere. Eksempler er nuværende Fidel Castro i Cuba og Michail Gorbatjov.

Diktaturer

Her udnævner diktatoren sig selv som præsident. Eksemplet var Idi Amin fra Uganda.

Undtagelser

Nogle få, moderne republikker kender ikke til et egentligt statsoverhoved Schweiz og San Marino er to eksempler. I Schweiz findes der dog en såkaldt Präsident der Konföderation, som er medlem af landets Bundesrats. Landets højere parlament, Der Schweizer Nationalrat vælger et medlem af Bundesrat til at være præsident for et år. Dog er denne kun primus inter pares (den første blandt ligestillede), kun på international niveau bliver han (sjældent hun) anses som værende statsoverhoved.

En anden undtagelse var Oliver Cromwell i 1650erne, der ikke blev kaldt president, men Lord Protector.

Andre brug af ordet præsident

Ordet President bliver også brugt for ledere i større organisationer (FN) og i store virksomheder og på universiteterne i USA.

Desuden kendes brugen af order hos skakklubber, politiske partier og handelskamre.

= Præsidentielle symboler = Som statsoverhoveder er landets præsident i mange lande berettiget til at bo repræsentativt og luksuriøst. Typisk vil det sige at præsidenten kan bo i en palads eller i det mindste en lignende bygning. Mest kendt er Det hvide hus fra USA's præsident, som dog efter sigende virker større på fjernsyn end i realitet.

Yderligere kendes tilladelsen til at måtte bære specielle uniformer eller pragtudsmykninger. Det sidste kendes mest fra afrikanske lande. Mange præsidenter i latinamerika må bære specielle præsidentielle sjawls, hvilket udtrykker amtets kontinuitet, og overgivelsen af sjalen til den ny præsident er en nøglefaktor af inaugurations-ceremonien.


Denne artikel er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: