Opdrift
opdrift: statisk opdrift er en opadrettet kraft, der påvirker et legeme i en væske eller luftart; et legemes tilsyneladende vægt mindskes med vægten af den fortrængte væske eller luftart p.gr. af trykpåvirkningen fra det omgivende medium. Det skyldes den hydrostatiske opdrift, at skibe, pontoner, flåder o.lign. kan flyde i overfladen, og den aerostatiske opdrift, at balloner og luftskibe (aerostater) kan stige eller holde sig svævende. Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i vandet eller luften med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. P.gr. af den hydrodynamiske opdrift kan man bevæge sig på vandet med vandski, og pontonfly, hydrofoilbåde o.lign. ved at løfte sig i vandet og opnå forøget hastighed. Aerodynamisk opdrift muliggør flyvning efter princippet "tungere-end-luften" med aerodyner som fly, svævefly, helikoptere og fugle, sommerfugle, insekter m.fl.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.