Nisse

	Dette er et stoppested for Minibussens destination Jul.
	Næste stop er {}.
	Forrige stop var {}.

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folklore, og minder således om de romerske lares. Sverige har en lignende figur kaldet Tomte, et navn, der er afledt af ordet tomt – en have, eller en grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels. Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af folk. Nissen kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat i midten til højtider.

Huskede man grøden til nissen gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete blev der tvister mellem de forskellige gårdnisser og det kunne ligefrem komme til slagsmål imellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til forskellige dyr – f.eks. en ged, en gås eller en hest.

I sin menneskeskikkelse er nissen ca. på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammel mand, med hvidt skæg og han er iklædt gråt tøj og en rød hue – ca. samme påklædning som bonden selv i gamle dage. Ud over sine pligter på gården og drillerierne beskæftiger nissen sig gerne med kortspil og han ryger pibe. På grund af nissen venlige egenskaber brugte Haddon Sundblom ham som model, da han opfandt den moderne julemands udseende.

Nissen findes også i andre varianter:

• Julenisserne blev ”opfundet” i 1836, da maleren Constantin Hansen holdt julefest i Rom, havde han pyntet op med de første billeder af julenisser. Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet. Siden da har julenissen hørt til julen i Danmark. Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til jul – de er julemandens personlige hjælpere ved f.eks. fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde. Julenisserne er de eneste nisser der har familie. Der findes således både julenissekoner og julenissebørn. Gårdnissen var altid alene.
• Kirkenisser optræder i flere forskellige af H. C. Andersens eventyr, f.eks. i ’’Ole Lukøie’’. Kirkenisserne holder til i præstegårde eller i kirker. Nisserne er ikke en del af kristendommen, hvilket understreges af Danmarks sidste hekseprocess i 1692, hvor Anne Palles tilstod at der holdt en nisse til på hendes gård – Niels Goddreng kaldte hun ham. Kirkenisser var da heller ikke glade for at høre Guds navn og de gik deres vej om søndagen, når kirkeklokkerne ringede. Men ellers sørgede de for at kirken var ren og pæn.
• Kravlenisser er en nyere tradition, startet i 1940’erne.
• Skibsnissen er en anden variant, der også kaldes Klabautermanden. Han kan, hvis han behandles godt, forudse storme. Man gør generelt klogt i at lytte til hans råd.
• Skovnisser er en nyere variant. Skovnisserne lever ude i naturen og efterlader mystiske spor, som ikke umiddelbart kan forklares. Skovnisserne er ret små – omkring 80 cm. og de er klædt i grønt og brunt tøj. Naturhistorisk Museum i Aarhus havde i december 2004 en udstilling med spor af skovnisserne.
• Hemmelig nisse: En ny juletradition er julelegen hvor mennesker kan være hemmelige nisser for hinanden. Er man hemmelig nisse kan man drille eller forkæle sit offer gennem hele december. Til jul skal offeret prøve at gætte hvem nissen er. Drillerierne spænder vidt fra de grovere, hvor en annonce sættes i avisen med et billigt fup-tilbud, kontakttelefonnummeret er da til det intetanende offer, der sandsynligvis får en tidlig vækning dagen efter, til de mere harmløse hvor småting forsvinder, for senere på dagen at dukke op igen. De søde nisser kan til gengæld gemme flødekarameller og andet guf til offeret. Den hemmelige nisse kan naturligvis skifte mellem at være drillenisse og sød nisse alt efter humør og situation.

• Michael Jensen: Nissen i dansk folketro
• Den sidste heks
• Erik Østergaard: Nissens historie
• Naturhistorisk Museum: Nissespor
• Povl Engelstoft: Haagerups Konversationsleksikon, 1952. Bind 7, side 584.
• littlepeople.net: A Guide to Little People

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.