Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Niklas Luhmann

Niklas Luhmann (8. december 1927 - 6. november 1998) var tysk sociolog og grundlagde den sociologiske systemteori. Han var oprindeligt embedsmand, men tog senere en doktorgrad og blev i 1968 professor i sociologi ved universitetet i Bielefeld. Offentligt kendt for diskussioner med Habermas. Udgav i 1984 hovedværket Soziale Systeme (dansk udg. Sociale Systemer, 2000) hvor det moderne samfund beskrives som bestående af selvstyrende og selvrefererende systemer. Gennem 90’erne er interessen for ham steget pga. hans store indsigt i det moderne samfund og hans minutiøse tilgang til beskrivelsen af det.

Table of contents
1 Operativ konstruktivisme
2 SYSTEM-TEORI
3 De Psykiske & Sociale systemer
4 Omverden
5 Systemets kompleksitet/omverdenens kompleksitet
6 Kontingens: Alting kan være anderledes
7 Kritik af Luhmann
8 Bøger

Operativ konstruktivisme

Luhmann bruger betegnelsen ”system” om næsten alt, mest forstået som områder i samfundet, såkaldte funktionssystemer – fx markedssystemer, sundhedssystemer, pol.systmer etc. som alle har sit ”sprog”. I f.eks markedssystemer handler det om rentabelt/urentabelt, pædagogisk-system: hensigtsmæssigt/uhensigtsmæssigt. For sociale grupper og enkeltindivider handler det om: System/Omverden (Kun systemer udfører operationer; operationer:tænkning/kommunikation)

SYSTEM-TEORI

Systemerne:Psykiske systemer:
  • tænkning / sociale systemer: kommunikation.
Systemers iagttagelse af dets omverden (forskellen mellem system og omverden.)
  • Systemer: autopoietiske, lukkede og selvreferentielle.
  • Autopoietisk system: Alt det der fungerer i systemet reproducerer sig selv og skaber sig selv i sig selv uden påvirkning fra omverdenen og intet kan komme ind. Som f.eks en myreture, der er et lukket system, der kun består af myrer, kun bliver skabt af myrer og kun bliver videreført af myrer uden påvirkning af omverdenen. Har sit eget ”kodesprog”
  • Selvreferentiel: I kraft af det autopoietiske opererer systemet ud fra egen målestok på grundlag af hvordan systemet er ”opbygget”/dets ”kodesprog” og kan derfor ikke styres af omverdenen, da det opfatter omverdenen helt efter egen logik. Så de ting systemets operationer resulterer i, er systemets egne og ikke omverdens egne, da systemet kun kan forholde sig til egen, lukkede logik. Alt er i forhold til den enkeltes udgangspunkt, som er forskelligt fra person til person.

De Psykiske & Sociale systemer

Psykiske systemer: opererer ved bevidsthed, de tænker, og deres grænse kan derfor forstås som en slags tærskel for selvbevidstheden, som angiver personens opfattelse af, hvem han eller hun selv er, og hvem andre er. Sociale systemer: Kommunikation.

Selve læringen bliver skabt i det psykiske system og undervisningen er en social aktivitet i et socialt system. De enkelte deltagere i undervisningen er psykiske systemer, der modtager undervisning, men de psykiske systemer er jo ikke kommunikative og dermed ikke tilgængelige for andre. (Fordi man ikke kan høre, hvad andre tænker). Det eneste som kan iagttages i det sociale system, er kommunikation. De psykiske og de sociale systemer er lukkede for hinanden i den forstand, at de ikke forstår hinanden, dog på en sådan måde, at de alligevel kan benytte hinandens ressourcer.

Psykiske systemer: er omverden for kommunikationen og kommunikationen er omverden for de psykiske systemer. Det vil sige, at undervisningens kommunikation er omverden for elever og læreres tanker og forestillinger. Elevernes og lærernes tanker er omverden for kommunikationen.

Omverden

Omgrænset af åbne horisonter i modsætning til det lukkede system. Omverdenen er alt det, der ikke er systemet, alt udenom. Omverdenen har høj kompleksitet i sig selv, og når omverdenens kompleksitet irriterer, rekonstruerer man efterfølgende en udvalgt del af omverdenen i sig selv, for netop at mindske kompleksiteten i omverdenen og højne ens egen.
  • Læring: en proces, hvor eleven aktivt skaber sin egen viden gennem operationer.
  • Derfor: Ingen afsender/modtager-undervisning, da den enkelte elevs opfattelse af undervisningen (omverdenen) vil være helt individuel.

Luhmann kalder denne form for konstruktivisme, ”Operativ Konstruktivisme”, da han betragter det at markere en forskel/sortere det relevante fra alt andet, som en operation. ERKENDELSEN: Det at iagttage/vælge forskellen mellem det man ønsker at rette opmærksomhed imod, og alt andet, dvs. at finde det relevante frem for det irrelevante.

At vælge fokus i kraft af egne kriterier, i kraft af personens (systemets) personlige erfaringer er derfor aldrig vilkårligt, da valgene er truffet i kraft af personens indre kompleksitet og konstruktion af verdenen.

De 2 komponenter til et valg: For det første valget af side, og for det andet grænsen, der adskiller det valgte fra det ikke-valgte. Denne grænse bliver kaldt ”Blind Plet”, som vi har i øjet, men jo ikke kan se, at vi har. Metaforen er, at denne grænse, der adskiller det valgte fra det ikke-valgte udgør de ting vi naturligt, naivt tager for givet og ikke sætter spørgsmålstegn ved.

Systemets kompleksitet/omverdenens kompleksitet

Viden: Øgning i indre kompleksitet, ved hvilket det reducerer omverdenens kompleksitet
  • Jo mere eleven ved (større kompleksitet hos systemet), jo større mulighed har eleven for at finde viden som udvider denne kompleksitet og dermed gøre omverdenen mindre kompleks.

(Interneteksemplet: Elev vil skrive om en forfatter, og skriver forfatter i en søgemaskine= mindre kompleks elev og større kompleksitet i omverden, men hvis eleven skrev Shakespeares forfatterskab, ville systemet have større kompleksitet og dermed omverdenen mindre kompleks. Dvs. at jo mere viden man har, jo lettere er det at forstå omverdenen)

Kontingens: Alting kan være anderledes

Eleven er usikker på det stof, som den selv har valgt ud som det mest relevante, da det jo har været op til eleven selv at udvælge det og kun har haft sig selv som reference-punkt.
  • (hvordan ved man det er det rigtige, kunne jeg ikke lige så godt have valgt noget andet?)

Luhmann: Kontingens reduceres gennem kommunikation! Vigtigt at spørge til eleven, og få indblik i deres synspunkt for deres valg, og hvad de ikke kan se. (F.eks hvad fik dig til at vælge netop det?, hvorfor mener du det? Osv) → Iagttagelse af 2.orden. Kommunikationen retter sig ikke mod det, som eleven iagttager, men imod det iagttageren (eleven).

Final thought: Læreren kan kun bidrage til elevernes tænkning ved kommunikation og kun få indsigt i deres læring gennem kommunikation.

Kritik af Luhmann

  1. hans univers er for abstrakt og kompliceret
  2. System-omverden er for naiv

Bøger

På dansk af Luhmann

  • Massemediernes realitet, 2002
  • Sociale systemer, 2000
  • Tillid, 1999
  • Iagttagelse og paradoks, 1997
  • Autopoiesis 2, 1995
  • Kunstsystemets evolution, 1994

Introduktioner

  • Kneer, Georg og Nassehi, Armin, Niklas Luhmann - Introduktion til teorien om sociale systemer, 1997
  • Andersen, Niels Åkerstrøm - Diskursive analysestrategier, 1999 (et kapitel om Luhmann)



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: