Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Neuropsykologi

Neuropsykologi er læren om forholdet imellem adfærd/tænkning og hjernen. Dette område imellem kognitionspsykologi, neuromedicin og humanbiologi kaldes også nogle gange for neurovidenskab, cognition science eller cognitive neuroscience.

Neuropsykologiens metoder og teorier er kognitionspsykologiens og neuromedicinens. Desuden anvendes computermodeller af kognition (kunstig intelligens).

En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende åndelige funktioner. Lægen Paul Broca var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.

I dag anvendes også scanninger af hjernen. Dette kan for eksempel foregå ved, at forsøgspersonen bliver bedt om at tælle til ti. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder der aktiveres.

Således forudsætter neuropsykologien en bestemt løsning på det såkaldte psykofysiske problem, eller som det kaldes indenfor filosofien sjæl/legeme problemet. Det antages nemlig at en bestemt fysisk tilstand svarer til en bestemt psykisk tilstand.

Litteratur

En nem indgang til emnet:
  • Gade, Anders, Hjerneprocesser: kognition og neurovidenskab / Anders Gade ; Kbh. : Frydenlund Grafisk, 2003.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: