Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Mikroklima

Tilbage til klima eller økologi
Klimaet er et rullende gennemsnit af de seneste 30 års vejrlig. Det måler man i de såkaldte engelske hytter, som skaber helt ensartede vilkår omkring de meteorologiske data. Én af de væsentlige forudsætninger for disse data er, at de måles i skygge i 2 meters højde over jorden. På den måde fremskaffer man oplysninger om "det store klima", '\'makroklimaet''.

Hvis man vil vide mere om egnens klima, sådan som det kan opleves af levende mennesker, dyr og planter, må man tage helt lokale forhold med i betragtning. Man tvinges med andre ord til at undersøge det, som kaldes lokalklima eller mesoklima.

Men forholdene, sådan som de er lige dér, hvor personen, dyret eller planten befinder sig, dem får man kun noget at vide om, hvis man undersøger mikroklimaet. Det er nemlig klimaet på lige præcis det sted, man er interesseret i: haven, klitten, branddammen osv.

Mikroklimaet er kendetegnet ved, at det lader sig påvirke af ganske små ændringer i betingelserne. Hvis plænen lige er blevet slået, så har dens mikroklima ændret sig. Når skoven får blade, så ændrer dén ene ting alle forhold på skovbunden. Og hvis man dræner en mose, så vandet ikke længere står højt og holder mosen kold, så ændrer det også mikroklimaet.

Det vigtige ved mikroklimaet er, at det er det klima, dyr og planter må klare sig i. Græsplanterne, Skovmærkerne og Dafnierne må pænt indrette sig efter det eller se at forsvinde hen, hvor betingelserne er bedre. Lystfiskere kan fortælle historier om, hvordan vindretning, skyggefald og lufttryk får fiskene til at flytte sig hen til ganske bestemte steder i et vandløb. Det er et godt eksempel på, at mikroklimaet er forskelligt inden for ganske korte afstande.

Hvis man ønsker at forbedre mikroklimaet på et sted, kan man gribe det an på to måder, som ikke udelukker hinanden:

  1. man kan forbedre lokalklimaet (sydhæld, læ, solindstråling, vand)
  2. man kan mildne udsvingene i mikroklimaet (skygge, store sten, vand, porøs jord osv. (Se havedyrkning)

Se også

Kilder

  • Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: