Magma

Jorden består af tre lag uden på hinanden. Skorpen, kappen og kernen.

Skorpen er den yderste skal på Jorden. Skorpen er ca. 10-30 km tyk. Kontinenter og oceaner ligger på skorpen. Skorpen er tykkere under bjerge end under oceaner.

Kappen er det næste lag. Den er ca. 2.900 km tyk. Den er opdelt i en ydre og indre kappe. Den yderst kappe (mod skorpen) går ca. 700 km ned i Jorden og består af faste bjergarter og magma. Magma er smeltet sten, der stiger op til jordoverfladen igennem Vulkanerne. Den indre kappe går fra ca. 700 km til 3000 km ned. Her møder den Jordens centrum (kernen).

Jordens inderste del er Kernen. Kernen inddeles (ligesom Kappen) i en ydre og en indre Kerne. Den ydre Kerne er omkring 2000 km tyk. Og overraskende nok er den ikke flydende, men fast. Temperaturen i den indre kerne er ca. 3.300 til 4000 grader varm. Jer smelter ved 3.225 grader. Derfor skulle man tro at den indre kerne bestod af flydende metaller. Men der er et voldsomt tryk der gør Jordkernen fast.

Vulkaner dannes når magmaet i kappens yderste lag bevæger sig opad. Når den når Jordskorpen flyder den ud til siderne. Det kaldes en konvektions-strøm. Hvis magmaet kommer op igennem Jordskorpen bliver det til en vulkan. Når magmaet er kommet op, flyder den lidt ud til siderne og størkner. Når det sker mange gange bliver vulkanen stor og høj.

Vesuv

Det mest kendte vulkanudbrud skete år 79 siden i Italien. Vulkanen Vesuv som ligger tæt ved Napoli, sendte en hel masse aske og lava ned over byerne Herculanum og Pompeji. Byerne blev dækket af så meget aske at man opgav at grave byerne ud. Det er de først begyndt på i vores tid. Den italienske forfatter Plinius så udbruddet, og skrev det hele ned, så man i dag har en god beskrivelse af hvad der egentlig skete. Han var kun 17 år dengang og boede i byen Miseum ca. 25 km fra Vesuv. Plinius fortalte at der i nogle dage havde været jordskælv, men det tog man sig ikke så meget af for det var ofte. Men d. 24. august om eftermiddagen så Plinius ”En kæmpe sky stige op af vulkanen som et træ. Det bredte sig ud på himlen som om det havde grene. Nogle steder var skyen helt vid, andre steder grumset” Husene i Miseum begyndte at revne og der kom aske ned fra himlen og lagde sig på husene og vejene. Plinius og hans familie begyndte at pakke alle deres ting sammen for det var for farligt at blive i byen. Men vognene kørte i takt med rystelserne i jorden så det var stort set umuligt at køre. Længere henne kunne de se en stor sort sky. Det lynede og tordnede, og Miseum var ved at blive begravet i aske. Plinius så at havet trak sig tilbage og efterlod sig en masse sprællende fisk på stranden. Så flygtede de, fulgt af en hundreder af indbyggere. I dag kan man få en masse at vide om udbruddet, ved at grave i asken. Man ved at der skete en gaseksplosion inde i vulkanen. Den var fyldt med gas og glødende magma. Vesuv sendte en 20 km høj søjle af røg, aske og sten helt op i stratosfæren. Til sidst var Pompeji dækket af 6 m aske. Og da Vesuv igen var rolig opgav de levende at grave byen ud. Først efter 1800 år begyndte man udgravningen.

Herculanum blev begravet af 300-400 grader varme mudderlaviner, der gled fra siderne på vulkanen og ind over byen. Der er fundet spor af 3 mudderlaviner der ramte byen.

Siden år 79 har der været mange alvorlige udbrud. Igennem flere århundreder var der udbrud ca. en gang hvert hundrede år. Så kom der en meget lang periode, hvor folk glemte hvor farlig Vesuv egentlig var. De byggede byer tættere og tættere på vulkanen. Det gik galt i 1631. Vesuv kom i udbrud igen. Ni byer blev ødelagt af aske og mudderlaviner. 4000 mennesker omkom, 6000 husdyr brændte og titusinder af mennesker flygtede til den nærmeste storby, Napoli. Efter udbruddet i 1631 kom der mange andre udbrud. Der var et i 1779, 1872, 1906, 1929 og 1944. Udbruddet d. 18. marts 1944 kom på et meget dårligt tidspunkt for Italien. De var i krig. De allierede (amerikanerne og englænderne) kæmpede om kampen mod tyskerne. Vesuv sendte aske, gas og store lavastrømme ud af vulkanen. To byer, Massa og San Sebastiano blev næsten begravet i aske.

Island Island er verdens største vulkanø. Der er ofte udbrud på Island, fordi Island ligger på et sted hvor to jordplader støder sammen. Mange videnskabsmænd mener faktisk at Island er ved at blive delt i to øer. Hekla er Islands største vulkan. Første gang man høre om den er i år 1104, da vikingerne beskrev et voldsomt udbrud. Siden har der været 15 større udbrud fra Hekla. Det længste udbrud varede i to år. Fra 1766-68, og gjorde stor skade på Island. Men Hekla er kun en af Islands plager. Jeg har valgt at fortælle om tre forskellige udbrud. Det er: Laki-udbruddet, verdens største spalteudbrud, Sutsey, en ø blev født, og Heimaey, hvor mennesker for første gang forsøgte at stoppe udbruddet.

Laki-udbruddet

I 1783 havde Island det bestemt ikke godt, pga. vulkanudbrud. Dengang hørte Island med til Danmark, og de snakkede derfor med den danske konge om problemet, men danskerne foreslog dem bare at flytte til Jylland i stedet for. Men det ville de ikke så de blev på Island selvom der var lidelser og hungersnød. Islands problem var vulkanerne. I næsten 20 år havde der været fra forskellige vulkaner blandt andet Hekla. Men i 1783 kom det værste af alle islandske udbrud. Den islandske præst Jon Seingrimson oplevede udbuddet. Han fortalte at om morgenen blev himlen mørk af tyk sort røg, nogle steder kom røgen op fra jorden, så regnede det med vulkansk aske og glasnåle (peles hår). Jorden revnede i spalter der var op til 25 km lange. Lavaen strømmede op fra spalterne og lagde sig over alt. Inden udbruddet stoppede var 565 kvadratkilometer dægget af lava. Det var et område på størrelse med Bornholm. Lavaen flød ned i elven Skaftåen og fik elven til at koge. Den kogende van flød ud over markerne og mange gårde blev oversvømmet i kogende vand.

Sutsey

Den 14. november 1963 så besætningen på en fiskekutter røg på havet. De troede at det var et skib der brændte så de sejlede derhen for at hjælpe. Men da de kom derhen var der ikke noget skib. Havet kogte og buldrede, røgsøjler kom op af vandet og det stank af svovl. Fiskerne så at der kom glødende lava op af havet. Røgsøjlerne voksede og kom op i seks km højde. En ø som man hurtigt døbte Sutsey kom op af havet. En måned efter skete der et nyt udbrud på havbunden, kun et par km fra Sutsey. Det så ud som om en ny ø skulle dukke op, men den kom ikke.

Sutsey blev skabt ved et undersøisk vulkanudbrud, der begyndte i 130 meters dybde. I de første fire måneder kom der 40 kubikmeter aske og lava u på havbunden hvert sekund. Inden udbruddet stoppede var de kommet 1,1 mio. kubikmeter aske og lava ud af vulkanen. Det dannede øen Sutsey, som er 2,8 kvadratmeter stor.

Fordi vulkanudbruddet skete så tæt vestmannaøerne og ved Islands hovedstad Reykjavik, blev øens udvikling studeret hele tiden. Vulkanologer fra hele verden strømmede til for at se den. Blandt andet opdagede de at udbruddene blev stærkere eller svagere når der var nymåne eller fuldmåne. Da øen dukkede op blev den hele tiden ødelagt af bølgerne igen, fordi det mest var aske og pimpsten der kom ud af vulkanen, men da der for alvor begyndte at komme lava op, blev øen så solid så den kunne holde til det. I dag er der ikke nogle forskere der mener at øen nogen sinde forsvinder igen. Udbruddet varede i næsten fire år og i den tid var vandet omkring Island så varmt at man kunne svømme i det. Det er ellers sjældent at vandtemperaturen kommer over 7 grader på Island. Allerede inden udbruddet stoppede var der fyldt med turister på øen. Turisterne kom derhen med fiskerbåde og andre skibe. Den islandske regering var nød til at frede øen, for der var der jo en rigtig god chance for at se hvordan planter begyndte at gro uden menneskers hjælp. I perioder har det dog været nødvendigt med vagter på øen for at holde nysgerrige turister væk. De første planter begyndte meget hurtigt at komme op. Det første der kom var mos, men der kom også græs og blomster. Fuglene kom også til øen.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.