Retsvirkninger
af lokalplaner kan lidt mere detaljeret beskrives sådan:
Efter at kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan endeligt og offentliggjort den, må de ejendomme der er omfattet af planen ifølge § 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme i området kan fortsætte som hidtil.
En lokalplan medfører ikke i sig selv krav om, at de anlæg med videre, der er indeholdt i planen, skal etableres (ingen „handlepligt“).
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke ændrer den karakter af det område, lokalplanen tilstræber.
Mere væsentlige afvigelser kan kun gennemføres ved at tilvejebringe en ny lokalplan.
Eventuelle private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne.
=Historie=
Lokalplaner blev introduceret i 1977, da Kommuneplanloven (1975) trådte i kraft.
Før 1977: Lokalplanernes forgængere var især (partielle) byplanvedtægter, udarbejdet efter de tidligere byplanlove.
Desuden kunne og kan fredningskendelser indeholde bindende bestemmelser for ejendomme.
Tidligere blev en del af den slags bestemmelser som nu står i lokalplaner, håndhævet ved hjælp af private deklarationer (servitutter).
Siden 1977 er der udarbejdet omkring 6.000? lokalplaner i Danmark.
=Se også=
Byplanvedtægt, Fredningsdeklaration, Fredningskendelse, Magelægsplan, Reguleringsplan, Retningsplan
Byudviklingsplan, Dispositionsplan, Fingerplanen, Kommuneplan, Landsplandirektiv, Landsplanlægning, Regionplan
Byplanloven, Kommuneplanloven, Naturfredningsloven, Naturbeskyttelsesloven
=Eksterne links=
Planloven (Retsinformation)
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.