Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Letbane

Letbane eller light rail er en hybrid der samler fordelene fra jernbaner og sporvogne i moderne lavtgulvsvogne. De er karakteriseret ved for ca. 90% af strækningen at køre på eget sporareal. Kun der hvor pladsen er trang (de sidste ca. 10 %), kan de køre sammen med biler.

Light rail-systemer er i stand til at håndtere større hældninger end jernbaner (heavy rail), og kurver så skarpe, at der kan køres rundt om gadehjørner. Letbaner bruges typisk i bymæssige områder, hvor der er brug for et højklasset supplement til S-baner og metrosystemer. De kan også anvendes på nedlægningstruede sidebaner eller på landbaner imellem provinsbyer.

I byerne tilbyder de ofte en højfrekvent drift, hvor hver vogn kan tage 150-300 passagerer. Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og udrustet med lys og spejle som på en bus. Den har en markant bedre bremseevne end tog (41 m fra 60 km/t).

Der findes mange forskellige tracétyper for light rail-systemer:

  • På veje i samfærdsel med biltrafikken
  • I eget åbent tracé adskilt fra biltrafikken, men hvor de bløde trafikander kan passere sporet.
  • I eget lukket tracé hvor baneanlægget er helt eller delvist afskærmet for passage. Det kan være afskærmet med hegn, autoværn, tæt buskads, rækværk eller blot kæder.
  • I kollektivgader hvor biler kun må køre ærindekørsel. Gaden er primært forbeholdt kollektiv trafik og de bløde trafikanter.
  • I miljøgader og over pladser, kun sammen med bløde trafikanter i gågadelignende miljøer.
  • På højbaner
  • I tunnelafsnit (eventuelt sammen med metrotog)
  • Særlige to-systems letbanevogne kan også køre sammen med traditionelle tog på de 'lange skinner'.

Generelt kører letbaner elektrisk, typisk ved hjælp af køreledninger. Letbaner kan også køre med dieselmotor alene (Regiosprinter i Zwikau og på Nærumbanen) eller kombineret el- og dieseldrift (Combino i Nordhausen). I enkelte tilfælde ved hjælp af en tredje strømskinne (Bordeaux), en strømskinne placeret imellem sporene - også i gader. Erfaringerne er blandede.

Light rail-systemer er som regel billigere at bygge end jernbaner og metro, da infrastrukturen kan følge eksisterende veje og gader med kurver og bakker uden tunnel eller højbaneanlæg.

Københavns Metro hører til en anden kategori kaldet 'Light metro', som i Danmark kaldes MiniMetro. Dette førerløse system og systemer med traditionel tredje strømskinne betragtes ikke som letbaner, idet de kun kan køre i helt lukkede systemer hvor baneanlægget er tungt, dyrt og ufleksibelt sammenholdt med letbaner i gadeplan. Dette på trods af at selve vognen er let og smidig.

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: