Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Landingsbane

Landingsbane kort fortalt

En landingsbane er et afgrænset område af en
lufthavn eller flyveplads, som bruges af flyvemaskiner til at lette fra og lande på (derfor omtales banen også som startbane). Da start og landing med et fly er lettest og sikrest i direkte modvind, anlægges en landingsbane gerne i den vindretning der er mest fremherskende i det pågældende område.

Længden af en landingsbane varierer fra nogle få hundrede meter, til 3 kilometer (bruges af almindelige, store rutefly). En amerikansk rumfærge anvender verdens længste landingsbane, som er 5 kilometer lang. Selve banen kan være en flad græsmark eller bar jord, eller være belagt med asfalt eller beton.

Lys og markeringer

Bortset fra de mindste landingsbaner af græs eller jord, har banen almindeligvis nogle markeringer og lys. Streger og andre ikke-lysende markeringer på en landingsbane er altid hvide, modsat de såkaldte rulleveje, hvor afstribningen konsekvent er gul.

Banenumre

Landingsbaner er forsynet med et nummer i hver ende, og nummeret i den ene ende af en landingsbane fortæller hvilken kompasretning et fly ender med at holde de sidste minutter før landingen: Ligger banen f.eks. i øst/vestlig retning, vil et fly der lander i den østlige ende, pege mod stik vest, eller kurs 270. Denne kurs deles med 10 og rundes op eller ned til nærmeste heltal, dvs. 27, så nummeret i banens østlige ende bliver "27". Ved landing i samme banes vestlige ende skal et fly holde kurs 90, så nummeret på banens vestlige ende bliver "9".

I større og travle lufthavne har man gerne flere parallelle landingsbaner, hvilket ville give anledning til ens banenumre. For at undgå forveksling, tilføjer man et L for "Left" (engelsk for "venstre"), et R for "Right" (engelsk for "højre"), og (i tilfælde af tre parallelle baner) et C for "Center". Af to parallelle baner i øst/vestlig retning får den nordlige bane således nummer 27R i den østlige ende, og 9L i den vestlige ende, og den sydlige bane har nummer 27L mod øst, og 9R mod vest.

Banens aktuelle nummer afgøres af vindretningen, da flyet skal starte og lande mod vinden. Ved sidevind afgør flyvelederen udfra meteorologiske oplysninger hvornår banenummeret skifter.

Centerlinje

En stiplet hvid linje markerer midten af banen, lidt ligesom på almindelige bil-veje. Ved start og landing tilstræber piloten at holde næsehjulet på eller meget nær ved denne, så de to andre hjul er så langt fra banens kanter som muligt. På landingsbaner der bruges om natten er der bygget hvide lys ind i selve banens overflade, så piloten ved en natlig landing ser centerlinjen som en "perlekæde" af hvide lyspletter.

Kantlinjer

Begge kanter af banen er markeret med en fuldt optrukken hvid linje. Som med centerlinjen på baner der bruges om natten, kan der være monteret hvide lys i eller umiddelbart nær ved denne linje.

Tærskelmarkering

En landingsbanes ender omtales som tærskler (på engelsk: "threshold"), og de er markeret med en bred, hvid stribe tværs over baneoverfladen. For landingsbaner der bruges om natten, kan denne tærskellinje være markeret med nogle særlige lamper der lyser rødt til den ene side og grønt til den anden: For en pilot der lander om natten ses den nærmeste tærskel som en række grønne lys, mens den fjerne ende af banen markeres af røde lys - uanset hvilken ende man ser banen fra.

VASI/PAPI

VASI (akronym for "Visual Approach Slope Indicator") og PAPI (akronym for "Precision Approach Path Indicator") er forskellige arrangementer af lamper, begge opstillet umiddelbart ved siden af en tærskel: De lyser rødt eller hvidt afhængigt af betragtningsvinklen - grænsen mellem rødt og hvidt lys varierer lidt mellem lamperne, så en pilot der ankommer i den rette nedstigningsvinkel til landing ser lige mange røde og hvide lys. Ligger han/hun for højt, ses lutter (eller et overtal af) hvide lys, mens man fra en for lav vinkel ser flest eller alene røde lys.

Instrumentlandingssystem

Landingsbaner ved større lufthavne er gerne udstyret med instrumentlandingssystem; et arrangement af antenner i banens umiddelbare nærhed, som udsender to vifte-formede strålebundter af radiobølger med høj frekvens. De to strålebunder står vinkelret på hinanden, og overlapper i en zone der nøje følger den ideelle indflyvningsrute på den sidste del af landingen.

Modtagerudstyret i flyet afkoder de to signaler, og viser piloten om flyet er over/under hhv. til højre/venstre for den ideelle rute. Denne information kan også bruges af en eventuel automatpilot, som derudfra er i stand til automatisk at følge den ideelle indflyvningsrute.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: