Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
LængdekredsJordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse. Da jorden er rund, har man fundet det praktisk at opdele den i vinkelstykker målt i grader. En cirkel opdeles i 360 grader.Længdekredsene, der også kaldes meridianer, er tænkte halvcirkler der går fra nordpolen til sydpolen (geografiske nordpol og sydpol). Der er 360 længdekredse. Én af disse går gennem Greenwich uden for London og kaldes nulmeridianen. Den første meridian øst herfor kaldes 1 grad østlig længde. Den næste kaldes 2 grader østlig længde, og så fremdeles. Det tilsvarende gælder for meridianer vest for nulmeridianen. Den sidste meridian, som også er modsat nulmeridianen benævnes 180 graders længde. Afstanden mellem længdegraderne bliver mindre jo tættere man kommer på polerne. Ved ækvator er afstanden 111,12 km. Danmark gennemskæres af 4 + 1 længdekredse:
Reglerne for notation er ikke helt éntydige, men her er et eksempel: En bøje ved Fredrikshavn har positionen 57 grader 22,5 minutter nordlig bredde, 10 grader 56,7 minutter østlig længde. Moderne notation: 57° 22,5' N 10° 56,7' Ø. Lidt ældre: 57° 22'5 N 10° 56'7 Ø. Ældre notation med sekunder: 57° 22'30" N 10° 56'42" Ø.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |