Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kystklima

Dette er et stoppested for Minibussens destination Vejr.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Et kystklima er et klima, hvor havnærhed mildner og udjævner de forventelige, årlige maksimum- og minimumtemperaturer - under den forudsætning, at vinden bærer mildningen ind over land.

Kystklima er defineret som steder hvor forskellen på den koldeste og den varmeste måned er mindre end 18 grader celsius. Hvis forskellen er større er der fastlandsklima.

Klimaet på et sted bestemmes først og fremmest af, hvor lang afstand der er fra ækvator til stedet. Dette forhold bestemmer nemlig indfaldsvinklen på solstrålerne og dermed den energimængde, der modtages pr. kvadratmeter. Afstanden angives ved hjælp af breddegraden, hvor ækvator svarer til 0 graders bredde, og hvor Nordpolen og Sydpolen svarer til 90 graders bredde.

Jo større afstand til ækvator, des lavere årlig gennemsnitstemperatur. Dette forhold begrunder, at kloden kan inddeles i klimabælter, der omkranser den. Når det er konstateret, hvilket klimabælte et sted befinder sig i, kommer havnærhed ind som den næste, afgørende faktor. Vands høje varmefylde gør, at havnære egne får køligere og senere somre end forventeligt efter breddegraden. På den anden side, men af samme grund, får de samme egne senere og mildere vintre.

Det er kun i de områder af verden, hvor den almindeligste vindretning fører barometerlavtryk fra havet og ind over land, at kystklimaet bliver rigtigt mærkbart. Det sker f.eks. i Danmark, hvor den herskende vindretning er vest eller nordvest. Østsibirien, som ligger på samme breddegrad, og som har store, havnære områder, får alligevel ikke kystklima, fordi de herskende vindretninger fører højtryksluft fra land og ud over havet.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: