Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kong Kristian stod ved højen mast

Kong Kristian stod ved højen mast er den danske nationalmelodi, som anvendes, når de kongelige er til stede og kaldes derfor også den danske kongesang.

Johannes Ewald skrev teksten i 1779. Sangen har sin baggrund i et skibsforlis ved Hornbæk i 1770'erne. Her blev skipperen reddet af de lokale fiskere, som efterfølgende afslog et tilbud om belønning på trods af deres fattigdom. Denne redningsdåd foranledigede at Ewald skrev syngespillet Fiskerne, hvori denne sang med lovprisningen af de danske søhelte forekommer.

Ophavsmanden til melodien er ukendt. Der kan være tale om en vandremelodi som fandt sin endelige form i Kuhlauss musik til Elverhøi fra 1828. I dette festspil med tekst af Johan Ludvig Heiberg, skrevet til den senere Frederik den 7's bryllup i 1828, slutter den bekendte ouverture med denne melodi, og stykkets afslutning er et kor, "Beskærm vor konge, store Gud" på samme melodi.

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?

Niels Juel gav agt på stormens brag: Nu er det tid! Han hejsede det røde flag og slog på fjenden slag i slag. Da skreg de højt blandt stormens brag: Nu er det tid! Fly, skreg de, hver, som ved et skjul! hvo kan bestå mod Danmarks Juel, hvo kan bestå mod Danmarks Juel, i strid?

O, Nordhav! glimt af Wessel brød din mørke sky! Da ty'de kæmper til dit skød, thi med ham lynte skræk og død. Fra vallen hørtes vrål, som brød den tykke sky: Fra Danmark lyner Tordenskjold. Hver give sig i himlens vold, hver give sig i himlens vold, og fly!

Du danskes vej til ros og magt, sortladne hav! Modtag din ven, som uforsagt tør møde faren med foragt, så stolt som du mod stormens magt, sortladne hav! Og rask igennem larm og spil og kamp og sejer før mig til, og kamp og sejer før mig til, min grav!



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: