Kildekritik

• hvornår er kilden lavet
• hvem har lavet den
• hvilken kontekst er den skrevet i
• hvilken generel sammenhæng er den skrevet i
• hvor er kilden opstået (geografisk, socialt og psykisk miljø)
• hvorfor er denne kilde skrevet
• hvad er kildens tendens

• Det er ikke sikkert, at kilden kan godtages eller afvises i sin helhed. Dele af den kan være primære, mens andre er sekundære. Dele af den kan være levn, mens resten er en beretning. Og dele af den kan være nøgtern objektive, mens andre dele er mere eller mindre fordrejede og upålidelige.
• Det er ikke sikkert, at kilden har været forstået rigtigt, da man bedømte den tidligere. Den kan være opstået et helt andet sted, i en helt anden sammenhæng og med en helt anden forfatter, end det man troede. Kilden kan vise sig at være forkert skrevet af, forkert oversat eller forkert fortolket, da man tidligere vurderede den. Og kilden kan - midt i al sin bestræbelse på at omskrive begivenheden - afsløre hidtil oversete, men så at sige "undertekstlige" sandheder, eller den kan vise sig at være ironisk ment og derved bringe de stik modsatte oplysninger ind i billedet.
• Det kan godt tænkes, at den eneste kilde, der findes, har svag udsagnsevne og -kraft, fordi den er en sen beretning, at den er sekundær i forhold til en tabt, primær kilde, og at den er tendentiøs. Men det betyder ikke nødvendigvis, at kilden er ubrugelig, kun at den må bruges med alle forbehold lagt tydeligt frem. Det kan i næste omgang føre til, at man begynder jagten på den tabte, primære kilde eller på andre, endnu ikke opdagede kilder til samme begivenhed.

Det funktionelle kildebegreb