Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kenneth Thompson

Kenneth (Ken) Thompson (født 1943 i New Orleans, Louisiana), amerikansk datalog og styresystempioner. Thompson er kendt som opfinderen af UNIX og som en fremragende programmør med en særlig korfattet og klar stil. Thompson har med sin måde at programmere og løse problemer på påvirket en hel generation af programmører.

Thompson er uddannet ved University of California, Berkeley, hvorfra han modtog en mastergrad i electrical engineering (svarende til en dansk civilingeniør i svagstrøm) i 1966. Thompson kom umiddelbart herefter til Bell Labs, hvor han var ansat hele sit professionelle liv.

Thompson arbejdede på Multics-projektet, og da Bell Labs trak sig ud af dette projekt i 1969 brugte Thompson ideer herfra til inspiration for UNIX-styresystemet, som han udviklede sammen med Dennis Ritchie. Thompson skabte i denne periode også programmeringssproget B, forløberen for Ritchies programmeringssprog C. Thompson omskrev og udvidede i 1973 UNIX i C, hvorved UNIX blev det første styresystem skrevet i et højniveausprog.

Thompson var i 1975-1976 gæsteprofessor ved University of California, Berkeley, hvor han videreudviklede sin Pascal-oversætter og medvirkede til at danne det aktive UNIX-miljø, der senere skabte BSD UNIX-varianterne.

I 1980 vandt Thompson verdensmesterskabet i computerskak med sin skak-computer Belle, og senere udviklede han sammen med Rob Pike styresystemet Plan 9 hvor alle elementer er distribuerede. Under arbejdet med Plan 9 udviklede Thompson tegnsættet UTF-8.

Thompson og Ritchie modtog i 1983 Turing Award "for deres udvikling af styresystemteori og for dennes implementering i UNIX-styresystemet" (engelsk: "for their development of generic operating systems theory and specifically for the implementation of the UNIX operating system").

Thompson forlod Bell Labs i december 2000.

Litteratur

  • D. M. Ritchie & K. Thompson, "The UNIX Time-Sharing System", Communications of the ACM, Vol. 17, no. 7, pp. 365--375, 1974.
  • K. Thompson & D. M. Ritchie, Unix Programmer's Manual, Sixth edition, Bell Labs, 1975.
  • K. Thompson, "Reflections on Trusting Trust", Communications of the ACM, Vol. 27, pp. 761--764, 1984.

Eksterne adresser



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: