Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kaj Ikast

Kaj Ikast (født 5. december 1935) er en dansk politiker som repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Han har siddet i Folketinget fra 1983 til 2005 og var trafikminister i Regeringen Poul Schlüter IV 1990-1993.

Biografi fra Folketingets hjemmeside

Kaj Ikast, fhv. minister, major.

Det Konservative Folkeparti - Midlertidigt medlem for Sønderjyllands Amtskreds 3. maj-27. juni 1983. Folketingsmedlem for Sønderjylland Amtskreds fra 28. juni 1983. Trafikminister 18. dec. 1990-25. jan. 1993. Medlem af Folketingets Præsidium fra 2001.

Født 5. dec. 1935 i Viborg, søn af plejeassistent Kristian Marius Ikast og Iris Vibeke Ikast.

Handelsskole i Viborg 1950-54.

Løjtnant 1961, premierløjtnant 1963, kaptajn 1969, distriktsleder for hjemmeværnsdistrikt Haderslev 1972-76, major og distriktsleder for staben ved Hjemmeværnsregion III fra 1980.

Medlem af kommunalbestyrelsen i Gram 1998-2000, 1. viceborgmester 1998-2000.

Næstformand for bestyrelsen for DDL 1984-90, medlem af repræsentantskabet for SAS 1984-90 og 1998-2001, medlem af bestyrelsen for SAS 1987-90. Medlem af Jernbanerådet 1983-90, af Kontaktudvalget til det tyske mindretal, af Persontrafikrådet og Vejtransportrådet 1983-90 og igen fra 1993. Medlem af Udetillægsnævnet 1994-2002 og af Værnepligtsnævnet 1995-2002. Medlem af Nordisk Råd samt medlem af præsidiet for Nordisk Råd fra 1998. Stedfortræder for arktisk komité fra 1998. Medlem af Kontrolkomiteen for Den Nordiske Investeringsbank, Den Nordiske Udviklingsfond og Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab fra 1998/99. Medlem af 21-mandsudvalget for Færøerne og af Udvalget vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 2002.

Medlem af politisk følgegruppe for Storebæltsforbindelsen fra 1986, formand 1990-93, medlem af politisk følgegruppe for Øresundsforbindelsen fra 1993. Politisk ansvarlig for den dansk-svenske aftale af 1991 om etablering af den faste forbindelse over Øresund. Trafikpolitisk ordfører 1983-90 og fra 1993. Formand for Trafikudvalget fra 2001.

Delegeret for KF ved FN's 45. generalforsamling i New York, 1990, EU-valgobservatør i Pakistan 1993, FN-valgobservatør i Tanzania 1995.

Årets Københavner 1991. Tildelt Amager Initiativ Pris 1991, Ekstra Bladets Nytårstorsk 1994, Hansa Prisen 1994 (Hansestedernes pris) samt The Bridge Club »Brobyggerprisen« i 1999.

Partiets kandidat i Givekredsen fra 1970, i Koldingkredsen fra 1973, i Sønderborg- og Åbenråkredsene fra 1977, fra 1979 tillige i Augustenborgkredsen.

Kilde



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: