Uddannelse
Journalist er ikke en beskyttet titel, og journalist er man i princippet, når man arbejder med journalistiske opgaver uanset baggrund.
Der findes i Danmark tre muligheder for at studere journalistik. Den ældste er Danmarks Journalisthøjskole i det nordlige Århus, hvis historie startede i 1946. Siden 1962 har den eksisteret som institution under det navn, den har i dag. I 90'erne blev det også muligt at studere journalistik ved Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter.
Journalistens arbejdsværktøjer
Journalistens opgave er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. I dagens mediebillede er en journalist ikke længere kun ansat ved aviser, men også ved radio, tv, internetmedier og i kommunikationsstillinger internt i virksomheder, institutioner eller foreninger. De formidlingsmæssige redskaber afhænger naturligvis af den pågældende arbejdsplads. Indsamling af oplysninger sker dog i alle tilfælde med de journalistiske grunddiscipliner research og interview.
Journalistik og presseetik
Journalister har ideelt set en pligt til at nøjes med at referere loyalt og korrekt, når de formidler deres stof. Blandt andet derfor er de danske medier underlagt Medieansvarsloven, Pressenævnet og de dertilhørende vejledende regler om god presseskik.
Indenfor det journalistiske felt findes der dog en række områder, hvor de etiske grænser ikke kan defineres skarpt. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også situationer, hvor journalister selv er med til at konstruere de situationer, der beskrives.
Mediearbejdspladsen
De enkelte mediearbejdspladser er naturligvis individuelt opbygget. Der er dog tradition for, at de fleste redaktionelle medarbejdere også er journalister eller tidligere journalister, selv om de nu bestrider en anden post.
Det typiske hierarki har en chefredaktør i spidsen, der typisk har det juridiske ansvar og i visse tilfælde også det økonomiske ansvar. Under ham befinder sig en række redaktører eller redaktionschefer, der har ansvaret for de enkelte afdelinger og stofområder. Til deres rådighed er journalisterne og redaktionssekretærene, hvor journalisternes opgave er at få de enkelte historier hjem, mens redaktionssekretærens ansvar er prioritering og udarbejdning af det samlede produkt.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
