Jørgen Rosenkrantz

Senere fulgte udlandsrejse, hvor han kom til Wittenberg og oplevede "mangen drabelig lærde mænd", heriblandt Melanchthon og Martin Luther. Senere fulgte hoftjeneste først hos kurfyrst Moritz af Sachsen, siden hos Christian 3 1555 blev Jørgen Rosenkrantz udnævnt til lensmand på det vigtige Koldinghus. 1559 skiftede han len til Dronningborg Slot ved Randers. Men 1563 skiftede han endnu engang lensmandspost, da han får Kalø som len. Denne post bevarer han til sin død.

Rosenkrantz-slægten var en stor politisk magtfaktor. Og selvom Jørgen Rosenkrantz to ældre brødre allerede sad i rigsrådet, blev også Jørgen Rosenkrantz 1563 medlem af rådet. De tre brødre var Frederik 2.s nært betroede. "Vor mand, tjener og embedsmand" kalder Frederik II ham. Han blev benyttet ved en række diplomatiske sendinger, heriblandt til Sverige under Den Nordiske Syvårskrig. Højdepunktet på den politiske karriere indtræder ved kong Frederik II's død, hvor den kun 11-årige Christian 4 arver tronen. Rigsrådet bestemmer sig at danne en formynderregering indtil kongen blev myndig. Regeringen talte fire medlemmer, heriblandt Jørgen Rosenkrantz. Da den hidtidige leder, kansler Niels Kaas dør 1594, bliver Jørgen Rosenkrantz hans efterfølger. Hermed var han landets egentlige politiske leder indtil sin død, hvorefter formynderstyret blev nedlagt. Trods denne fremragende politiske karriere huskes Jørgen Rosenkrantz især for sine byggerier, herregårdene Rosenholm og Skaføgård. Han havde arvet en del gods på Djursland efter sine forældre og fasteren. Dette supplederes ved at mageskifte en del gods ved Odder-kanten til kronen, mod at få krongods på Djursland istedet for. Herved kom han i 1559 i besiddelse af gården Holm ved Hornslet, som siden skulle blev hans slægts stamsæde gennem 450 år under navnet Rosenholm. Her indledte han straks byggearbejder og skabte hoveparten af den smukke renæssancebygning, som dog først fuldendtes i hans søns ejerperiode. Skaføgård lod han opføre omkring 1579-1581.

1559 havde Jørgen Rosenkrantz indgået ægteskab med Dorthe Gundesdatter Lange (1541-1613), der var en af dronning Dorotheas hofdamer. I dette ægteskab fødtes tre børn, datteren Margrethe og sønnerne Otte og Holger. Otte gik i en tidlig grav, så det blev sønnen Holger der arvede herregårdene.