John Lennon

Blev i 1969 gift med den japanske avangardekunstner Yoko Ono og tog navneforandring John Ono Lennon.

Efter Beatles' opløsning i 1970, havde han en kort men slagkraftig solokarriere i perioden 1970-1975 med en række politiske og eksperimenterende album. Efter en længere pause fra 1975-1980, hvor han koncentrerede sig om familielivet med Yoko og sønnen Sean, fik han et comeback med albummet Double Fantasy i 1980. Den 8. december 1980 blev han skudt og dræbt uden for sit hjem i New York af en sindsforvirret fan (Mark Chapman)

Table of contents

1 Baggrund 2 Beatles tiden 3 Solo karriere 4 Drabet 5 Eftermæglet 6 Biografier og bøger 7 Diskografi 7.1 Beatles 7.2 Soloalbum

Baggrund

I puberteten udviklede Lennon svær nærsynethed og var tvunget til at bære tykke hornbriller for at kunne se. Dette tyngede ham meget selvom en af hans idoler Buddy Holly og bar briller. I starten af hans karriere brugte han kontaktlinser, men i 1966 skiftede han til de runde sygekassebriller som skulle blive et kendetegn for ham og mange intellektuelle unge i slutningen af 1960'erne.

Det lykkedes hans tante Mini at overtale ham til at starte på Liverpool College of Art ved at vise dem nogle af hans tegninger. Det var her han mødte sin første kone Cynthia Powell. Selvom Lennon kom til at hade konformiteten på skolen og mere interesserede sig for Rock 'n' Roll musik og amerikanske sangere som Elvis Presley og Buddy Holly. I slutningen af 1950'erne dannede Lennon sit egen skiffle gruppe ved navn The Quarry Men, som senere blev til The Silver Beatles (en hentydning til Buddy Hollys Crickets) og kort efter blot The Beatles.

Lennon giftede sig med Cynthia Powell efter at hun var blevet gravid med sønnen Julian. Hun havde dog ikke nogen egentlig indflydelse på han karriere.

Beatles tiden

Lennon talte ofte meget frit fra leveren. I et interview med Maureen Cleave til London Evening Standard sagde han:

"Kristendommen vil forsvinde. Den vil skrumpe og syne hen. Jeg behøver ikke at argumentere om det; Jeg har ret og tiden vil vise det. Vi er mere populære end Jesus nu. Jeg ved ikke hvad der vil forsvinde først: Rock 'n' roll eller kristendommen. Jesus var fin nok, men hans disciple var dumme og simple. Det er dem som har fordrejet det hele for mig."

Den 9. november 1966 besøgte Lennon Yoko Onos udstilling på det indiske kunstgalleri i London. Han var særdeles imponeret. Især eet kunstværk, hvor et ord skrevet med meget små bogstaver og som kun kunne læses når man stod på en stige og brugte et forstørrelsesglas. Ordet var "ja". Lennon havde formodet alt andet end et positivt ord. Lennon og Ono gjordet et stort gensidigt indtryk og de holdt kontakt med hinanden igennem hele Sgt. Pepper perioden. Efter at Lennon kom tilbage fra sin sidste meditationstur til Indien indledte de et forhold. Lennon fortalte det til sin kone Cynthia, som begærede skilsmisse. Lennon og Ono var fra da af praktisk uadskillelige, selv under Beatles indspilningerne. At Lennon bragte en ekstra person ind i inderkredsen skabte mange gnidninger med de øvrige medlemmer og en stigende spænding under indspilningerne af dobbeltalbummet The Beatles (også kaldet Det hvide album) i 1968. Ono har af mange fået skylden for gruppens langsomme opløsning, selvom den tydeligt startede allerede med manager Brian Epsteins død i 1967. Derefter var Lennon og McCartney konstant uenige om hvordan tingene skulle styres.

Samtidig blev Lennons politiske engagement mere og mere tydeligt. Han agiterede stærkt imod Vietnamkrigen og for fred. Han returnerede den orden, som han havde modtaget af Dronning Elisabeth II for at protestere imod det britiske engagement i Vietnamkrigen og indblandingen i Afrika (Biafra). Lennon og Ono blev gift den 20. marts 1969 i Gibraltar og tilbragte deres hvedebrødsdage med en sengeliggende demonstration ("bed-in") for fred i Amsterdam. Demonstrationen blev gentaget i Montreal hvorunder det parret indspillede Give Peace a Chance. Ikke overraskende blev de betragtet som et par excentrikere, men de var af stor betydning for fredsbevægelserne. Lennon valget at udskifte sit mellemnavn Winston med Ono for at vise sin samhørighed med hende. Hele denne proces beskrev Lennon i The Ballad of John and Yoko, som blev indspillet af Lennon og McCartney alene.

Magtkampen Beatlerne imellem og især imellem Lennon og McCartney blev stillet til skue under indspilningerne af Let it be i foråret 1969. Oprindeligt tænkt som en dokumentarfilm om gruppens indspilning af et album, men i stedet en dokumentar om gruppens opløsning. Resultatet var så dårligt at projektet blev lagt på hylden. I stedet samledes gruppen senere på året for at indspille deres sidste album Abbey Road. Kunstnerisk var Abbey Road klart styret af McCartney (som lagde beslag på hele bagsiden af LPen), men det var stilhed for stormen.

Magtkampen kulminerede ved at Lennon og George Harrison insisterede på at produceren Phil Spector fik lov at gennemarbejde optagelserne til Let it be og at gruppen skulle have en ny manager Alan Klein. McCartney ville på sin side ikke acceptere at der blev lagt strygere og kor på hans sange og han ville slet ikke acceptere Alan Klein som manager. Dette fik McCartney til offentligt at meddele sit brud med The Beatles.

Solo karriere

Af de fire Beatler havde Lennon den mest varierede og eksperimenterende karriere, der ofte afspejlede han sammensatte natur. Allerede i 1968 optrådte han og Ono under navnet Dirty Mac i koncertfilmen The Rolling Stones Rock and Roll Circus. Igennem hele Lennons solokarriere optrådte han hyppigt på andre kunstneres album, ofte under pseudonymer som Dr. Winston O'Boogie, Mel Torrment eller The Reverend Fred Gherkin.

De indspillede også tre album med eksperimental musik inden bruddet i The Beatles: Unfinished Music No. 1: Two Virgins, Unfinished Music No. 2: Life With The Lions og Wedding Album.

Lennons første rigtige solo album med rock musik var Live Peace In Toronto (1969) indspillet live på en rockfestival i Toronto med gruppen Pastic Ono Band inklusiv Eric Clapton og Klaus Voormann. Han indspillede ogås tre singler i den indledende del af hans solokarriere: Give Peace a Chance (en antikrigssang), Cold Turkey (om hans kamp mod et heroinmisbrug) og Instant Karma!.

Efter bruddet med the Beatles i 1970 udgav Lennon albummet Plastic Ono Band. Albummet var stærkt påvirket af Arthur Janovs teorier om primaskrig som terapiform. Lennon havde selv deltaget i denne form for terapi. Efterfølgeren Imagine (1971) blev hans mest succesfulde. Titelskæringen var en usædvanlig drømmende og naiv sang om fred og sammenhold, hvilket Lennon naturligvis selv tog afstand fra.

Som en reaktion herpå var han næste album Sometime In New York City (1972) højrøstet og meget politisk med emner som fængselsoprør, racisme, sex, konflikten i Nordirland og hans egne problemer med at opnå arbejds- og opholdstilladelse i USA.

Endnu to album med egne sange Mind Games (1973) og Walls And Bridges (1974), samt et album med cover versioner af gamle standard rock numre Rock 'n' Roll (1975) fra hans ungdom udkom førend han trak sig tilbage for at koncentrere sig om familielivet. Når Lennon lagde musikkarrieren på hylden skyldes det både en professionel mæthed, men i højeste grad også personlige problemer. Hans narkomisbrug var omfattende, hans ægteskab med Ono var så meget i krise at de gik fra hinanden i mere end et år.

Efter fem års pause vendte Lennon og Ono tilbage med konceptalbumet Double Fantasy om deres eget parforhold. Han begyndte at arbejde på efterfølgeren Milk and Honey som ikke nåede at blive gjort færdig inden hans dø. Ono færdiggjorde indspilningerne og udsendte albummet.

Drabet

Gerningsmanden flygtede ikke, men gik frem og tilbage på fortovet og læste i bogen The Catcher in the Rye indtil han blev anholdt af politiet.

Eftermæglet

En særlig mindeudgave af musikmagasinet Rolling Stone blev udgivet kort efter drabet. Forsiden var et billede taget samme morgen som drabet fandt sted af Annie Leibovitz. Billedet viser en nøgen, sammenrullet Lennon ved siden af en fuldt påklædt Ono. Det symbolisere i høj grad deres sammenhørighed, samt Lennons afhængighed af Ono og hans afvisning af andres meninger om deres forhold.

I marts 2002 navngav hans hjemby Liverpool deres lufthavn Liverpool John Lennon Airport og adopterede dens motto fra en linie i sangen Imagine: Above us only sky.

I 2002 kom Lennon ind på Top 10 blandt de 100 største briter i en afstemning sponsoreret af BBC.

Biografier og bøger

Soloalbum

• (1968)
• (1969)
• Wedding Album (1969)
• Live Peace In Toronto (1969)
• Plastic Ono Band (1970)
• Imagine (1971)
• Sometime In New York City (with Yoko Ono) (1972)
• Mind Games (1973)
• Walls And Bridges (1974)
• Rock 'n' Roll (1975)
• Shaved Fish (best-of and singles compilation) (1975)
• Double Fantasy (with Yoko Ono) (1980)
• The John Lennon Collection (best-of and singles compilation) (1982)
• Milk And Honey (with Yoko Ono) (1984)
• Live In New York City (1986)
• Menlove Avenue (1986)
• (1988)
• (1997)
• Anthology (1998)
• Wonsaponatime (selections from the Lennon anthology) (1998)
• Imagine Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab (2003)
• Plastic Ono Band Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab (2003)
• Mind Games Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab (2004)
• Acoustic (2004)

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.