Johannes Brahms

Han viste tidligt talent som pianist, og en tid tjente han penge ved at spille på værtshuse og til dans. I sin kunst var Brahms ret så konservativ, men på ingen måde reaktionær. Han komponerede langsomt og under stærk selvkritik. Især hans violinkoncert og hans symfonier bliver ofte spillet. Hans tone er dyster, men hans temaers lyriske varme og hans fine sans for musikalsk drama giver liv og drivkraft til selv de mest alvorlige og komplicerede værker.

Har skrevet:

• Klaverkoncert nr. 2 i d-mol opus 15 (1859),
• Ein deutsches Requiem opus 45 (1869),
• Symfoni nr 1 i c-mol opus 69 (1877),
• Symfoni nr. 2 i D-dur opus 73 (1877),
• Violinkoncert opus 77 (1879),
• Akademisk festouverture opus 80 (1880),
• Tragisk ouverture opus 81 (1881),
• Klaverkoncert nr. 2 i B-dur opus 83 (1881),
• Symfoni nr 3 i F-dur opus 90 (1883),
• Symfoni nr 4 i e-mol opus 98 (1885),
• 2 serenader, Dobbeltkoncerten i a-mol opus 102 (1887),
• Klarinetkvintet i h-mol opus 115 (1891),
• Tre intermezzi opus 117 (1892),
• Variationer over et tema af Haydn "St. Antoni koralen" opus 35,
• Variationer over et tema af Robert Schumann opus 23,
• Variationer og fuga over et tema af Händel opus 24,
• 21 ungarnske danse,
• 3 klaversonater: Händelvariationer og Paganinivariationer, Rinaldo, Schicksalslied, Altrapsodi, Die schöne Magelone, Vier ernste Gesänge, Liebeslieder opus 52 ( 1862) m.m.

Se galleriet »« i .

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.