Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jack the Ripper

Jack the Ripper er en aldrig pågrebet massemorder i London, der dræbte sine ofre i sidste halvdel af 1888.

Det faktum at morderen aldrig er blevet pågrebet har givet grobund for mange spekulative teorier omkring mordene. Det er således også uvist præcist hvor mange mord der rent faktisk blev begået af Jack the Ripper. Der er ca. 5 mord som med rimelig sikkerhed kan henføres til den samme person, men der kan have været over 20 mord.

De fem ofre var alle prostituerede: Mary Ann Nichols, også kaldt Polly, blev dræbt den 31. august. Offer nummer to, Annie Chapman, døde den 8. september. Den 30. september blev Elisabeth Strides og Catherine Eddowes myrdet. Det sidste offer, Mary Kelly blev slået ihjel den 9. november. Alle fem blev myrdet og lemlæstet i Whitechapel, et slumkvarter i London. Tilsyneladende stoppede mordene herefter. Måske havde han udført en bestemt opgave, var død eller flygtet.

Endnu en mærkelig ting ved sagen var, at politiet indstillede hele efterforskningen en måned mellem det næstsidste og sidste mord. Det mest uhyggelige ved mordene var den næsten rituelle brutalitet som de blev udført med. Jack the Ripper fjernede kvindernes organer.

Jack the Ripper sendte adskillige breve til politiet, hvor han bl.a. gjorde nar af dem. Mange af disse breve findes stadig.

Der har været mange teorier fremme om hvem Jack the Ripper var. På et tidspunkt blev Elefantmanden, som levede på samme tid mistænkt for mordene, hvilket var helt grotesk, eftersom han dårligt kunne bevæge sig pga. sine deformiteter. Nogle af konspirationsteorierne omkring mordene, har endda involveret det engelske kongehus.

Mordene er blevet genstand for mange bøger og er blevet filmatiseret flere gange. Kriminalforfatteren Patricia Cornwell er kommet med et rimeligt seriøst bud på Jack the Rippers identitet, ved hjælp af moderne dna-analyse af de breve, som han sendte til politiet. Hun mener at morderen var den berømte engelske maler Walter Sickert.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: