Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Indiske Ocean

Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på jorden og regnes for et af verdenshavene. Det dækker cirka 20 % af jordens vandoverflade. Oceanet er afgrænset mod nord af Sydasien, mod vest af Den Arabiske Halvø og Afrika, mod øst af Den Malayiske Halvø, Sunda-øerne og Australien, og mod syd af Det Sydlige Ishav.

Det Indiske Ocean er afskilt fra Atlanterhavet af 20° øst-meridianen syd for Afrika, og fra Stillehavet af 147° øst-meridianen syd for Tasmanien. Det nordligste punkt er omtrent 30° nord i Den Persiske Bugt. Oceanet er næsten 10.000 km bredt fra Afrikas sydspids til Australiens sydspids. Arealet er 73.556.000 km² inkl. Det Røde Hav og Den persiske Bugt, og rumfanget er anslået til 292.131.000 km³. Den største dybde er 7.288 meter.

Følgende østater ligger i Det Indiske Ocean: Madagaskar (verdens 4. største ø), Comorerne, Seychellerne, Maldiverne, Mauritius, Sri Lanka. Derudover findes for eksempel øerne Reunion, Rodrigues Ø, Kokosøerne, Juleøen og i det sydlige: Amsterdam Ø, Crozet samt Sankt Paul.

Vigtige floder som udmunder i Det Indiske Ocean er: Zambezi, Shatt al-Arab (med tilløb af Eufrat og Tigris), Indus, Ganges, Brahmaputra og Irrawaddy.

Vigtige havnebyer ved Det Indiske Ocean er: Calcutta (Indien), Chennai (tidligere Madras, India), Colombo (Sri Lanka), Durban (Sydafrika), Jakarta (Indonesien), Karachi (Pakistan), Fremantle (Australien), Mumbai (tidligere Bombay, Indien), Richards Bay (Sydfrika).

For delområder med selvstændige navne se: Andamanhavet, Det Arabiske Hav, Den Bengalske Bugt, Den Store Australske Bugt, Adenbugten, Omanbugten, Mozambique Kanal, Den Persiske Bugt, Det Røde Hav, samt strædernerne Bab el-Mandeb, Hormuzstrædet, Malakkastrædet, Lombokstrædet.

Den 26. december 2004 skabte et jordskælv i Det indiske Ocean med et epicenter ud for Sumatra en tsunami, der ramte kystområderne på Sumatra, Thailand, Indien, Sri Lanka og Somalia.


Denne artikel var dagens artikel den 6. januar 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: