Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Imaginær enhed

Talsystemer i matematik.
Elementære
\mathbb{N} Naturlige tal {0,1,2,3..}
\mathbb{P} Primtal\mathbb{N}, \mathbb{P}=\mathbb{N}x:{1,x}
\mathbb{Z} Heltal {..-1,0,1,..}
\mathbb{Q} Rationale tal { \mathbb{Z}, 1/2, 1/3, 2/3, 1/4 osv.}
Irrationale tal
Konstruerbare tal
Algebraiske tal
\mathbb{Tr}Transcendente tal
π Pi ≈ 3,1415926535
e "e" (konstant) ≈ 2,71828 (≠ \mathbb{Q})
\mathbb{R} Reelle tal {\mathbb{Z} , \mathbb{Q} , \mathrm{i} , \mathrm{Tr}}
Computable numbers
\mathrm{i} Imaginær enhed ≈/= \sqrt{-1}
Imaginære tal
\mathbb{C} Komplekse tal {\mathbb{R} , \mathrm{i}},
R1,1 Split-komplekse tal
Komplekse udvidelser
Bikomplekse tal
Hyperkomplekse tal
{\mathbb{R},i,j,k} Quaternioner ~i2=j2=k2=ijk=-1
Oktonioner
Sedenioner
Superreelle tal
Hyperreelle tal
Surreelle tal
Taltyper og særlige tal
Nominelle tal
Ordinaltal {} størrelse, position {n}
Kardinaltal {\aleph_1, \aleph_2, \aleph_3, \cdots}
P-adiske tal
Heltalsfølger
Matematiske konstanter
Store tal
Uendelig
<>
Den imaginære enhed i udvider i matematikken det reelle talsystem til det komplekse talsystem .

Behovet og motivationen for denne udvidelse ligger i den kendsgerning, at der ikke altid blandt de reelle tal optræder rødder til løsning af de ligninger, der fremkommer, når et polynomium sættes lig 0, dvs. ligninger af formen (f(x) = 0). Man behøver blot at se på af de enkleste af disse, nemlig ligningen x2 + 1 = 0, som ikke har en løsning blandt de reelle tal.

Hvis vi imidlertid tillader komplekse tal som løsninger, så har denne ligning - og i virkeligheden enhver polynomisk ligning af formen f(x) = 0 en løsning.

Dette betyder, at det såkaldte algebraiske tallegeme er lukket, således at resultatet af enhver beregning, der udføres på algebraiske tal, vil være et algebraisk tal, og at enhver algebraisk ligning vil have algebraiske tal som løsning (hvis den i det hele taget har en løsning).

(Derimod findes der yderligere omfattende klasser af størrelser, de såkaldte transcendente tal, som ikke er indeholdt i det algebraiske tallegeme, og som blandt andet omfatter (π), logaritmer og de trigonometriske funktioner, og der er endnu yderligere tallegemer f.eks de transfinitte tal.)

Table of contents
1 Definition
2 i og −i
3 Advarsel
4 Potenser af i
5 Eulers identitet
6 Alternativ notation
7 Se også

Definition

Den imaginære enhed i defineres som en løsning til ligningen

x2 = −1

Regneoperationer på reelle tal kan herefter anvendes på tal med en imaginær del og på
komplekse tal ved at behandle i som en ukendt størrelse, mens operationerne gennemføres, og så til sidst bruge definitionen ovenfor til at erstatte forekomster af i2 med −1.

i og −i

I realiteten har ligningen to forskellige løsninger, som er fortegnsmæssigt ombyttede. Det kan præcist udtrykkes således, at når løsningen i er fastsat, så er −i ≠ i også en løsning. Eftersom ligningen benyttes til at definere i, og den er eneste definition, kunne det se ud, som om definitionen på i er flertydig og altså ikke så koncis, som matematik skal være. Flertydigheden forsvinder imidlertid, fordi kun den ene løsning er valgt, og denne er fastlagt til altid at være det "positive i".

Advarsel

Den imaginære enhed skrives sommetider i avancerede matematiske sammenhænge, men der skal vogtes omhyggeligt på fejltagelser, når man manipulerer med udtrykket i denne form. Notationen skal enten bruges for den primære kvadratrods funktion, som udelukkende er defineret for reelle x ≥ 0 eller for den komplekse kvadratrods-funktion, og disse må ikke sammenblandes.

At forsøge at blande de to tilsyneladende ens notationer i samme beregning vil give forkerte resultater, som det tydeligt fremgår af følgende:

Regnereglen
gælder kun reelle, ikke-negative tal a and b.

Potenser af i

Potenserne af i varierer i en cyklus:

Dette kan udtrykkes ved følgende mønster, hvor n er ethvert
heltal:

Eulers identitet

Sådan kaldes en berømt ligning, der knytter 5 af den moderne matematiks vigtigste symboler sammen i et enkelt udtryk:

hvor

Alternativ notation

Indenfor området
elektricitet skrives den imaginære enhed ofte j for at undgå forveksling med udtrykket for elektrisk ladning per tidsenhed, som traditionelt symboliseres med i.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: